Litauere løsladt

Nordjyllands Politi har løsladt de tre litauere, de havde mistænkt for et tricktyveri i Mariager.

De tre litauere, der mandag blev anholdt af Nordjyllands Politi med mistanke om, at de stod bag et tricktyveri mod en smykkeforretning i Mariager, er nu blevet løsladt. Ved tyveriet blev der taget smykker for mere end 50.000 kroner.

- Vi havde ikke nok på dem til at holde på dem, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Selv om de tre mænd på henholdsvis 20, 23 og 32 år er blevet løsladt, så er de blevet sigtet for et butikstyveri i Klarup. Det oplyser vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland