LIVE: Se hvem der vinder DM i Skills

DM i Skills kårer de bedste håndværkselever i 36 forskellige fag. TV2 Nord sender direkte, mens vinderne kåres.

Lige nu venter lærlinge og elever på afgørelsen i DM i Skills i Fredericia. 350 elever fra erhvervsuddannelser fra hele landet har de seneste tre dage knoklet for at vise det bedste håndværk inden for deres fag.

Du kan se med på TV2 Nord Salto, hvor vi sender direkte fra konkurrencen.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen afslører vinderne efter tre dages konkurrence lørdag eftermiddag. Der er i alt 36 konkurrencefag, hvor der bliver kåret en vinder. 

I nogle få fag har man udskilningsløb, og her har to nordjyder formået at gå videre. Det drejer sig om Helena Servillon Nielsen, der er tjenerelev på restaurant Mortens Kro og kokkeelev Rasmus Bermann fra Hotel & Gastronomi Scheelsminde. 

Der er også mange andre nordjyder, der i disse minuter venter på resultatet. Tech College i Aalborg har sendt 20 elever til konkurrencen, og er således den bedst repræsenterede tekniske skole i landet.

Forsiden lige nu