Mand i livsfare efter slagsmål i Frederikshavn - to personer anholdt

En 34-årig mand blev søndag morgen fundet bevidstløs i gården bag værtshuset To Trin Op i Frederikshavn. To personer anholdt i sagen.

Klokken 05.45 søndag morgen blev en 34-årig mand fundet i gården bag værtshuset To Trin Op i Frederikshavn.

- Det viser sig, at der har været et slagsmål et par timer tidligere, og vedkommende er så åbenbart faldet. Hvordan han kom ud i gården ved vi ikke, men han blev fundet bevidstløs derude og havde skader på sit hoved, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Manden blev bragt til Aalborg Universitetshospital hvor han klokken 13.00 stadig er i livsfare.

Klokken 11.30 anholdt politiet to personer fra Frederikshavn, som menes at have tilknytning til sagen og som var til stede ved slagsmålet på To Trin Op.

- Dem skal vi nu have afhørt og foretaget personundersøgelse af. Der er ingen tvivl om, at de har kendskab til sagen, og det arbejder vi nu videre med., siger Karsten Højrup Kristensen.

Politiet beder eventuelle vidner til voldsepisoden ringe 114 med deres viden.


Seneste nyt

fra Nordjylland