04:21

Jobpatruljen har netop har afsluttet dette års to ugers kontrol. I år har de fundet 125 sager, hvor forholdene ikke er i orden for de ansatte under 18 år. Sidste fandt de kun 40 sager på de samme to uger.

Foto: Marie-Ane Buus Simonsen

1 af 2

Mange sager om dårlige arbejdsforhold blandt unge

Jobpatruljen har i år tre gange flere sager om dårlige forhold for ungarbejdere end sidste år.

Jobpatruljens to ugers kontrol i Nordjylland denne sommer har givet 125 sager om dårlige forhold for unge under 18 år på arbejdspladsen. Det er tre gange så mange som sidste år, hvor der var 40 sager.

- Det er overraskende at se tallene og den store stigning. Jeg synes jo i bund og grund, at arbejdsgiverne skal tage ansvar og sikre, at de unge er ansat under gode vilkår, siger Lene Hüdum Qvist, der er koordinator for Jobpatruljen.

Nogle af de ting som Jobpatruljen giver arbejdspladserne anmærkninger for er, hvis de unge ikke har ansættelseskontrakter, hvis de laver tunge løft, eller hvis de arbejder mere end de må eller serverer alkohol.

Jobpatruljen startede deres kontrol den 11. juli, og her tager de rundt og snakker med flere tusinde unge om deres rettigheder på arbejdspladserne. Kontrollen i år bekræfter Lene Hüdum Qvist i, hvorfor Jobpatruljens arbejde er vigtigt.

- Tallene gør jo, at der helt sikkert er brug for Jobpatruljen, så vi vil også være ekstra opmærksomme på det næste år de steder, hvor der er problemer. Vi vil køre ud og tjekke op på, om de har forbedret sig, siger Lene Hüdum Qvist.