Martin Bergvold skifter til Vendsyssel

Martin Bergvold bliver vintertransfervinduets seneste tilgang hos Vendsyssel FF. Den 30-årige midtbanespiller, der kommer til Vendsyssel fra Esbjerg FB, har underskrevet en aftale af halvandets års varighed.

Martin Bergvold er hentet i Esbjerg FB, hvor han har spillet siden sommeren 2012. Den 30-årige midtbanespiller har underskrevet en aftale, der løber frem til sommeren 2016.

Sportschef Jacob Krüger glæder sig over aftalen med den erfarne midtbanespiller.

- Vi er meget glade for at have landet Martin. Han har både spillet Champions League- og Serie A-fodbold og kommer således med erfaring fra højeste hjemlige og internationale niveau. Vi får en meget sulten spiller, og vi tror på, at han med sine kvaliteter kan være med til at løfte os yderligere i den rigtige retning.

Med sit skifte bliver Martin Bergvold vintertransfervinduets tredje tilgang hos Vendsyssel FF. Foruden ham er Hallur Hansson og Henrik Kildentoft hentet ind. Vinduets fjerde tilgang er også på plads. Det drejer sig om den 26-årige russiske målmand Mark Ryutin, der kommer til fra færøske Skala IK.


Seneste nyt

fra Nordjylland