LIGE NU:

Massetest: Her er planen for de sidste fem kommuner

Region Nordjylland vil i løbet af november masseteste borgere i syv nordjyske kommuner. På den måde kan myndighederne kortlægge muteret virus, så den muterede virus ikke smitter yderligere.

Region Nordjylland gik i lørdags i gang med at masseteste borgere i Thisted og Frederikshavn Kommune.

Fra starten af næste uge – uge 47 - kommer massetest til Hjørring, Jammerbugt og Læsø Kommune.

Og fra starten af uge 48 starter massetest af borgerne i Brønderslev og Vesthimmerland. Testningen i de syv kommuner vil stå på i minimum fem dage i hver kommune. I alle kommuner bliver der oprettet minimum fire teststeder fordelt ud over kommunen, og alle borgere over to år er selv ansvarlige for at bestille tid til test via coronaprøver.dk.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

- Vi forøger løbende kapaciteten, og derfor kan alle borgere heller ikke forvente, at blive testet i løbet af første dag. Vi lægger løbende testtider ud på coronaprøver.dk, så borgere, der ikke er blevet testet, bør løbende holde øje her. Og respekter gerne, man ikke bare kan møde op uden at have booket tid, siger Jan Nybo, der er chef for regionens covid-19 testindsats.

Jan Nybo fortæller desuden, at tidsplanen potentielt kan blive fremrykket, hvis det lykkes at få opjusteret endnu mere testkapacitet til Region Nordjylland.

Der er ikke lige nu lagt tider ind på coronaprøver.dk for Hjørring, Jammerbugt og Læsø Kommune. Disse tider bliver lagt ind senest i løbet af den kommende weekend.

Borgere i de fem kommuner, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev og Vesthimmerland bør vente med at lade sig teste, indtil massetestning starter op i de respektive kommuner - medmindre borgerne har symptomer, er nær kontakt til en smittet eller skal testes forud for eksempelvis hospitalsbesøg.

Borgerne i de berørte kommuner kan finde mere information om testtilbud og massetest og få svar på flere spørgsmål omkring hvem der skal testes og hvordan på www.rn.dk/massetest

quote Vi ved godt, at en del eksempelvis gangbesværede og ældre immobile borgere gerne vil vide, hvordan de bliver testet. Til dem vil jeg gerne sige – vi glemmer jer ikke.

Jan Nybo, chef for Region Nordjyllands covid-19 testindsats

Plan på vej for immobile borgere

Region Nordjylland og de syv berørte kommuner er desuden ved at lægge sidste hånd på en plan for de borgere, der ikke har mulighed for at transportere sig til massetest. For alle borgere i de syv kommuner får mulighed for at lade sig teste.

- Vi ved godt, at en del eksempelvis gangbesværede og ældre immobile borgere gerne vil vide, hvordan de bliver testet. Til dem vil jeg gerne sige – vi glemmer jer ikke. Vi er godt i gang med en plan for, hvordan det kommer til at ske, i samarbejde med de berørte kommuner, siger Jan Nybo.

Planen kommer også til at gælde borgere i Frederikshavn og Thisted.

25_seconds

play Danmarkspremiere: Teater sender premiereforestilling live til flere tusinde

wohlgemuth teaser vff

play To spillere fra Vendsyssel FF tog til Dubai – nu er de smittet med coronavirus

def_thumb,50_percent

play Salgsvideo går viralt: Nordjysk musiker forsøger at sælge gammelt orgel

80_percent

play Nordjyske piloter drager mod Kreta på mission

25_seconds

play Danmarkspremiere: Teater sender premiereforestilling live til flere tusinde

wohlgemuth teaser vff

play To spillere fra Vendsyssel FF tog til Dubai – nu er de smittet med coronavirus

def_thumb,50_percent

play Salgsvideo går viralt: Nordjysk musiker forsøger at sælge gammelt orgel

Til forsiden

Til forsiden