Massiv interesse for Hjørring Dyrskue

 Massiv interesse for Hjørring Dyrskue

Antallet af store dyr er det højeste siden 2000, og maskinudstillingen har været udsolgt i måneder. Der er lagt op til et dyrskue af de helt store i Hjørring den 20. og 21. juni.

Fremgangen i kødkvægsudstillingen fortsætter. På seks år er antallet af kødkvæg på Hjørring Dyrskue fordoblet til 217 dyr. Også blandt mælkeproducenterne har der de seneste 5-6 år været en konstant, høj tilslutning. Antallet er i år endda steget med 10 til 343.

Hesteudstillingen har de seneste 10 år svinget mellem 100 og 150 dyr. I år er der 107 heste samt en samling af oldenborgere.

Også hos landbrugets leverandører og samarbejdspartnere er der meget stor interesse for at komme på Hjørring Dyrskue. Maskinudstillingen er for længst udsolgt, og flere udstillere har været på venteliste i håb om, at det ville lykkes arrangørerne at klemme endnu en stand ind på dyrskuepladsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland