Kort Nyt

Meldt konkurs: Nu genoptager man kurser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

26. september kom det frem, at AOF Nord var erklæret konkurs. Derfor blev det dengang oplyst, at alle aktiviteter indtil 9. oktober blev aflyst. Dét laves der imidlertid om på nu.

Det skriver AOF Center Vendsyssel i en pressemeddelelse. 

AOF Nordjylland har nemlig nu indgået en aftale med AOF Center Vendsyssel om overdragelse af alle de kursusaktiviteter, som hører under aftenskolen, og som er blevet påvirket af konkursen.

- Derfor vil kursisterne blive tilbudt at afvikle deres kursusaktivitet uden at skulle betale ny kursusudgift. Det kan dog i enkelte tilfælde blive nødvendigt at ændre tidspunkt eller sted eller lave mindre justeringer af kursusindholdet, fremgår det, fortæller Per Kristensen, der er skoleleder for AOF Center Vendsyssel.

Skolelederen understerger dog, at man vil afvikle kurserne i det samme geografiske område, derfor kan et kursus ikke blive flyttet fra Aalborg til for eksempel Skagen, men det kan ske, at kurset ikke bliver på samme adresse. 

- Kursisterne vil blive kontaktet af AOF Center Vendsyssel med nærmere oplysninger om vilkårene for tilbuddet i den nærmeste fremtid. Spørgsmål og andet skal fremover ske til AOF Center Vendsyssel, lyder det fra Per Kristensen, der fortæller, at man har haft stort fokus på kuristerne. 

- Man kan være helt rolig, for enten kan man gennemføre sit kursus, ellers får man sine penge tilbage, forsikrer skolelederen. 

Kurator Jesper Studsgaard fortalte i slutningen af september TV2 Nord, at den primære årsag til konkursbegæringen skyldtes, at der ganske enkelt ikke var penge nok til at betale regningerne.

Seks kommuner får løft i lægedækningen

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

Det betyder, at Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø Morsø og Thisted kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.