Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mia-drabet var sjældent – derfor skal vi ikke være bange ifølge ekspert

Charlotte Kappel har været tilknyttet rigspolitiet fra 2009 til 2018.

Nordjyske Charlotte Kappel har i 17 år arbejdet med profilering af gerningspersoner.

Drabet på Mia Skadhauge Stevns har fået stor opmærksomhed og sat mange tanker i gang hos flere unge kvinder i Aalborg.

- Jeg vil ikke sige, jeg er bange-bange, men jeg tænker meget over det. Det ligger i underbevidstheden, når man går hjem fra fest, siger Vigga Simonsen.

Også Ellen Erbs Christensen er blevet påvirket.

- Det er bare hele tiden sådan, at man har de værste tanker i hovedet. Man tænker, hvad nu hvis, jeg kunne blive den uheldige i dag, siger Ellen Erbs Christensen.

Se hele inslaget herunder:

Ikke noget, man skal frygte

Det brutale fjerndrab er dog ikke noget, man skal gå rundt og frygte – statistisk set.

- Det er ikke det mest typiske drab. Heldigvis er det noget, der sker meget, meget sjældent, fortæller Charlotte Kappel.

Hun er kriminalpsykolog og Danmarks eneste profileringsekspert.

- Det er nogle helt andre ting, vi skal frygte i hverdagen, og det er mere den, vi bor sammen med. Og det er ikke for at skabe frygt, men generelt så er partnerdrabet langt mere typisk.

Blå bog

  • Charlotte Kappel har en kandidatgrad i psykologi fra Københavns Universitet og en Ph.D. i forensic psychology fra Liverpool Universitey

  • Hun har skrevet speciale om psykopati. Afhandlingen fra Liverpool Universitet omhandlede brandstiftelse, profilering og geografisk profilering.

  • Charlotte Kappel har været tilknyttet rigspolitiet fra 2009 til 2018 og har i den periode samarbejdet med politiet på blandt andet forskningsprojekter og analyser, såvel som faglige oplæg omkring kriminalitet.

Kan forudsige drab

Dansk forskning fra Aarhus Universitet viser, at 76,5 procent af alle drab på kvinder bliver begået inden for familien. Og seks procent af alle kvindedrab har et seksuelt motiv, viser en gennemgang af 1.417 danske drabssager over 25 år.

- Det man skal frygt som kvinde, det er, hvis man har et meget stormfuldt og dysfunktionelt forhold og går fra ens partner, det er det farligste tidspunkt, forklarer Charlotte Kappel.

536 drab

  • I en ny bog med titlen 'En forudsigelig forbrydelse' kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark.

  • De tager afsæt i Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling Drab i Danmark 1992-2016, som kortlægger 1417 danske drab hen over et kvart århundrede. 536 af dem var drab på kvinder – 95 procent dræbt af mænd, langt flertallet af familiemedlemmer.

Alligevel får nogle drab mere opmærksomhed end andre.

- Det er ofte fjerndrabet, som vi kigger meget på, fordi det typisk er mere brutalt, voldsomt og kynisk. Og netop det her med, at det kommer ud af det blå, og vi ikke rigtig ved, hvorfor det sker henne, eller hvem som begår det, konstaterer Charlotte Kappel.

Ofte vil der være sket noget i gerningspersonernes liv op til drabet

Charlotte Kappe, kriminalpsykolog

Men noget ved vi alligevel. I 17 år har Charlotte Kappel arbejdet med drab, profilering af gerningspersoner og forudsigelighed ud fra store mængde.

- Partnerdrabet er det allernemmeste at forudsige, fordi der ofte vil være en eskalering op til.

Det er typisk mænd, som har haft det svært, kommer fra dysfunktionelle hjem og har en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Fjerndrabet kan man faktisk også forudsige, fordi der er nogle ting, der er til stede i gerningspersonernes liv inden for cirka seks måneder, men også længere tilbage. Man kan se, der er nogle familiehistorikker, der har betydning. Så det er ikke alle, der er i lige høj risiko for at blive drabsperson, forklarer Charlotte Kappel, der understreger, at det ikke er den specifikke sag, hun udtaler sig om.

Folk der begår fjerndrab er ofte yngre, har dysfunktionelle familiehistorik og har ofte en personlighedsforstyrrelse - diagnosticeret eller ej

Charlotte Kappel, kriminalpsykolog

At blande sig

Charlotte Kappel mener ikke, at vi som samfund kan tale for meget om de drab, der sker. Men vi skal tale rigtig om det.

- Vi skal tale om det med henblik på at finde en løsning. Vi skal nok være mindre konfliktsky og turde overskride hinandens private grænser, både når det gælder fjerndrabet og partnerdrabet.

Man skal være opmærksom på, hvis nogle eskalerer i adfærd, mener Charlotte Kappel.

- Vi kender dem allesammen godt. Hvis vi ser en person, som har et svært liv generelt og kæmper for at få et normalt liv, og som gang på gang overskrider grænser og går udenfor normen. De er dem, vi skal prikke til eller henvende sig til andre om.

Uanset risikoen, er det svært ikke at tænke på, hvad man kan blive udsat for, lyder det fra de kvinder, TV2 Nord torsdag talte med.

- Det er ikke en aktiv frygt. Men som kvinde er jeg ikke helt tryg, lyder det fra Amanda Hansen fra Aalborg.

- Der er jo altid noget, man kan være bange for. Men det er mere en frygt for at blive voldtaget. I sidste ende er jeg ikke så bange for ikke at komme hjem levende. Men jeg tror, der er mange ting, man er bange for, der leder op til det, siger Vigga Simonsen.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sit julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 i aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolutte højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser her oppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. Det lysende julepynt, som man finder i alle handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wire, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jow, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver 5-8 meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.