Drabet på Mia Skadhauge Stevns har fået stor opmærksomhed og sat mange tanker i gang hos flere unge kvinder i Aalborg.

- Jeg vil ikke sige, jeg er bange-bange, men jeg tænker meget over det. Det ligger i underbevidstheden, når man går hjem fra fest, siger Vigga Simonsen.

Også Ellen Erbs Christensen er blevet påvirket.

- Det er bare hele tiden sådan, at man har de værste tanker i hovedet. Man tænker, hvad nu hvis, jeg kunne blive den uheldige i dag, siger Ellen Erbs Christensen.

Se hele inslaget herunder:

Ikke noget, man skal frygte

Det brutale fjerndrab er dog ikke noget, man skal gå rundt og frygte – statistisk set.

- Det er ikke det mest typiske drab. Heldigvis er det noget, der sker meget, meget sjældent, fortæller Charlotte Kappel.

Hun er kriminalpsykolog og Danmarks eneste profileringsekspert.

- Det er nogle helt andre ting, vi skal frygte i hverdagen, og det er mere den, vi bor sammen med. Og det er ikke for at skabe frygt, men generelt så er partnerdrabet langt mere typisk.

Kan forudsige drab

Dansk forskning fra Aarhus Universitet viser, at 76,5 procent af alle drab på kvinder bliver begået inden for familien. Og seks procent af alle kvindedrab har et seksuelt motiv, viser en gennemgang af 1.417 danske drabssager over 25 år.

- Det man skal frygt som kvinde, det er, hvis man har et meget stormfuldt og dysfunktionelt forhold og går fra ens partner, det er det farligste tidspunkt, forklarer Charlotte Kappel.

Alligevel får nogle drab mere opmærksomhed end andre.

- Det er ofte fjerndrabet, som vi kigger meget på, fordi det typisk er mere brutalt, voldsomt og kynisk. Og netop det her med, at det kommer ud af det blå, og vi ikke rigtig ved, hvorfor det sker henne, eller hvem som begår det, konstaterer Charlotte Kappel.

Men noget ved vi alligevel. I 17 år har Charlotte Kappel arbejdet med drab, profilering af gerningspersoner og forudsigelighed ud fra store mængde.

- Partnerdrabet er det allernemmeste at forudsige, fordi der ofte vil være en eskalering op til.

Det er typisk mænd, som har haft det svært, kommer fra dysfunktionelle hjem og har en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Fjerndrabet kan man faktisk også forudsige, fordi der er nogle ting, der er til stede i gerningspersonernes liv inden for cirka seks måneder, men også længere tilbage. Man kan se, der er nogle familiehistorikker, der har betydning. Så det er ikke alle, der er i lige høj risiko for at blive drabsperson, forklarer Charlotte Kappel, der understreger, at det ikke er den specifikke sag, hun udtaler sig om.

At blande sig

Charlotte Kappel mener ikke, at vi som samfund kan tale for meget om de drab, der sker. Men vi skal tale rigtig om det.

- Vi skal tale om det med henblik på at finde en løsning. Vi skal nok være mindre konfliktsky og turde overskride hinandens private grænser, både når det gælder fjerndrabet og partnerdrabet.

Man skal være opmærksom på, hvis nogle eskalerer i adfærd, mener Charlotte Kappel.

- Vi kender dem allesammen godt. Hvis vi ser en person, som har et svært liv generelt og kæmper for at få et normalt liv, og som gang på gang overskrider grænser og går udenfor normen. De er dem, vi skal prikke til eller henvende sig til andre om.

Uanset risikoen, er det svært ikke at tænke på, hvad man kan blive udsat for, lyder det fra de kvinder, TV2 Nord torsdag talte med.

- Det er ikke en aktiv frygt. Men som kvinde er jeg ikke helt tryg, lyder det fra Amanda Hansen fra Aalborg.

- Der er jo altid noget, man kan være bange for. Men det er mere en frygt for at blive voldtaget. I sidste ende er jeg ikke så bange for ikke at komme hjem levende. Men jeg tror, der er mange ting, man er bange for, der leder op til det, siger Vigga Simonsen.