Minister lover sikring af Limfjordsbroen

Transportminister Carina Christensen lover nu, at Limfjordsbroen skal sikres mod påsejling.

Det sker blandt andet efter gentagne henvendelser fra Enhedslistens transportordfører Per Clausen.

- Det er positivt, at transportministeren i et svar til mig lover, at Limfjordsbroen skal sikres mod påsejling. Nu mangler vi kun et svar på, hvornår dette vil ske. Det vil jeg nu bede ministeren vare på, siger Per Clausen, transportordfører for Enhedslisten.

Transportminister Carina Christensen siger i sit svar til Per Clausen, at de skibe, der gennem de sidste 50 år har passeret gennem de danske farvande, bliver større og større. Dermed er sikkerheden for nogle af de ældre fjordbroer utidssvarende, og det gælder blandt andet for Limfjordsbroen.

Transportminister har dog ikke givet nogen tidsfrist for, hvornår sikringen bliver en realitet.


Seneste nyt

fra Nordjylland