Mishandlet hund har netop født

 Mishandlet hund har netop født

Den hvide schæfer der i aftes blev fundet bundet omkring poterne på en legeplads i Aalborg Øst har født hvalpe for nylig, viste dyrlægens undersøgelser af hunden i dag.

Den hvide schæfer er placeret på et dyreinternat. Hunden har ifølge dyrlægen ikke taget varig skade af at være bundet.

Dyrlægens undersøgelser viser også at hunden har mælk i patterne, hvilket er tegn på at hunden har født indenfor de sidste par uger, oplyser politkommissær Niels Kronborg fra Nordjyllands Politi.

Det er indtil videre ikke lykkedes politiet at finde ejeren af hunden, selvom hunden er chipmærket. Den kvinde der står noteret i chippen har solgt hunden videre til en person, hun ikke kender.

Hvis det lykkedes politi at finde ejeren, står vedkommende til en bøde i omegnen af 500 kroner og kan efterfølgende tage hunden med hjem igen, hvis ellers vedkommende også betaler de omkostninger politiet har haft til transport og ophold på dyreinternatet.


Seneste nyt

fra Nordjylland