Morsø vil skabe praktikpladser i Thisted

Et fremtidigt samarbejde mellem Thisted og Morsø skal sikre flere praktikpladser.

Det er på Morsøs initiativ, hvis et samarbejde med Thisted Kommune om flere praktikpladser, starter op.

Morsø kommune vil have Thisted Kommune med i en partnerskabsaftale om at sikre praktikpladser til unge. Det oplyser Michael Dahlgaard (SF), formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Morsø Kommune.

- Skal kommunen, erhvervsskolerne, Dansk Byggeri og 3F lave en samarbejdsaftale om at etablere praktikpladser til de unge, skal det ikke være noget blændværk. Så skal det være en ordning, der giver flest mulige praktikpladser i området. Og da de fleste erhvervsskoler ligger i Thisted, og mange unge fra Mors skal derover for at uddanne sig, giver det kun mening at lave sådan en aftale, hvis Thisted er med, siger Michael Dahlgaard til Morsø Folkeblad.


Seneste nyt

fra Nordjylland