Musik er sundhed og livsglæde

Musikere fra Aalborg Symfoniorkester er i disse dage på turne på Nordjyllands plejehjem for at underholde med julemusik.

Julen nærmer sig skridt for skridt, og det har fået strygere fra Aalborg Symfoniorkester til at spille koncerter for blandt andet Nordjyllands ældre borgere.

I alt spiller de 12 koncerter fordelt på Nordjyllands hospitaler, plejehjem og aktivitetscentre for at bringe glæde og julestemning.

Strygerne fra Aalborg Symfoniorkester har sammensat et koncertprogram, der skal give de borgere, som normalt ikke har mulighed for at komme og høre musik i en koncertsal, en stor musikalsk oplevelse.

- For Aalborg Symfoniorkester er det utrolig vigtigt, at vi er hele Nordjyllands Symfoniorkester, og at nordjyderne har mulighed for at opleve orkestret i deres lokalområde, siger Musikchef Jan Kvistborg. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland