Muslingefirma meldt til politiet

Muslingefirmaet Dan Shellfish A/S i Løgstør er blevet politianmeldt af naboer.

Naboerne og virksomheden er uenige om hvorvidt et specifikt område er virksomhedens private eller om det skal bruges til rekreativt område for borgerne.

I 2003 overtog Dan Shellfish A/S området fra det gamle Løgstør kommune ved en byttehandel. Men området blev derefter aldrig tinglyst som nedlagt af retten.
Derfor strider naboer og virksomhed stadig om brugen af området. Det fortæller P4 Nordjylland.

I juni blev naboerne lovet at plan- og miljøudvalget i Vesthimmerlandkommune, ville udrede sagen.
Men nu 4 1/2 måned senere vil naboerne ikke vente længere.

- Vi er blevet kastet rundt i systemet, det finder vi os ikke i mere, siger Leif Pedersen, der er nabo til Dan Shellfish A/S.


Seneste nyt

fra Nordjylland