Narkorabat i Landsret

Den 47-årige HA-rocker Henrik Neve Pedersen er netop blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at være i besiddelse af 40,5 kilo hash.

Dommen faldt i Vestre Landsret i Aalborg, hvor strafudmålingen i forhold til dommen i byretten tidligere på året blev nedsat med tre måneder.
Den 47-årige nordjyde blev anholdt 9. november sidste år på en rasteplads ved Nyborg. Her fandt politiet en kasse med 40,5 kilo hash i.
Den nu dømte var i selskab med tre andre, hvoraf den ene tidligere er idømt halvandet års fængsel i samme sag.
Politiet havde gennem længere tid aflyttet blandt andre HA-rockeren Henrik Neve Pedersens telefon, og derigennem fået tip om hash-leveringen.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland