Nissetyv beholder nissen til efter jul

Efter et døgn i galgen blev nissen på en nordjysk frikirke stjålet. Gerningsmanden hedder Martin Svendsen og gemmer nissen til efter jul på et varmt sted.

Martin Svendsen fra Løkken har over for politiet erkendt selvtægt ved at have fjernet den tøj-julenisse på Frikirken i Løkken, der dinglede i galgen.

-Jeg betragter det ikke som tyveri, men har taget nissen, fordi jeg synes det er synd for især børnene. De skal ikke gå og se på en nisse, der hænger i en galge, siger nissetyven til TV2/Nord.

Nisse-tyven har meddelt kirkens præst og politiet, at nissen er taget i forvaring og kan afhentes hos ham efter nytår.

Samtidig siger politiet, at man foreløbig ikke foretager sig yderligere før en eventuel reaktion fra præsten.


Seneste nyt

fra Nordjylland