Nordjyde finder skat til 15.000 kroner: NT-Skattejagt er slut

I løbet af de seneste 90 dage har omkring 1000 nordjyder deltaget i Nordjyllands Trafikselskabs skattejagt, der sætter fokus på "Min Rejseplan".

En heldig familie gik søndag hjem fra Store Restrup Herregård ved Nibe. De fandt den sidste skattekiste i Nordjyllands Trafiksselskabs skattejagt, der skulle sættes fokus på deres nye rejseapp "Min Rejseplan". 

- Min rejseplan indeholde alle mulige andre transportformere end den gængse kollektive trafik, og så synes vi, det kunne være rigtig sjovt at aktivere nordjyderne ved at bruge min rejseplan og få dem til at mødes til sådan noget som det her, fortæller Mette Henriksen, der er chef for kunder og salg ved Nordjyllands Trafikselskab.

Meningen med skattejagten har så været at deltagerne skulle bruge app'en for at finde de 24 skattekister og 250 nøgler, der har været gemt rundt omkring i hele Nordjylland i løbet af de seneste 90 dage. 

Blandt de skattejægere, der søndag ledte efter den sidste g helt store skat til en værdi af 15.000 kroner var Cathrine Sørensen og Thomas Larsen fra Skibsted ved Terndrup. 

- Det er hyggeligt, og så får man noget godt ud af det, hvis man er heldig, fortæller Cathrine Sørensen. 

Det blev dog ikke Cathrine Sørensen og Thomas Larsen, der fandt den helt store skat. Alligevel har skattejagten ikke været helt forgæves. 

- Vi er stadig kommet ud og har fået noget frisk luft og nydt skoven, fortæller Cathrine Sørensen.

- Hvis vi ikke havde været her, havde vi nok været på sofaen og set Netflix. Det her er jo bedre, fortæller Thomas Larsen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland