Nordjyder spiser stadig mest morfin

På trods af et faldende morfinforbrug spiser nordjyderne stadig langt flere af pillerne end resten af landet.

I 2006 lå nordjydernes forbrug af den stærkt smertestillende pille 38 procent over landsforbruget. Ifølge nye tal er forbruget nu 33 procent over resten af landet, oplyser DR Nordjylland.

- Det kan godt være, at vi har mindsket forbruget med ni procent, men det er stadig alarmerende højt, siger Anders Schou Olesen, fra Tværfaglig Smertecenter i Aalborg, til DR Nordjylland.

Han kan ikke umiddelbart give nogen forklaring på det høje forbrug, men han mener, at danskerne er for ømskindede og lægerne for gavmilde.

Udover morfinen har nordjyderne også fået øjnene op for et andet smertestillende produkt ved navn Tremadol, som er en morfinlignende pille, der er blevet populær i takt med at morfinforbruget er faldet.
Ligesom morfinforbruget ligger forbruget af Tramadol i Nordjylland 33 procent over landsgennemsnittet.


Seneste nyt

fra Nordjylland