Nordjyllands Politi advarer mod olietyverier

Flere olietanke er blevet tømt natten mellem mandag og tirsdag.

FDF's lejrcenter ved Hvide Klit i Lyngså fik natten mellem mandag og tirsdag tømt deres olietank for 1500 liter fyringsolie. Olien blev stjålet fra en jordtank, hvor påfyldningsrøret blev ødelagt.

Samme nat blev der stjålet 2000 liter fra en virksomhed på Aslundvej i Vester Hassing, oplyser politiet i døgnrapporten.

Nordjyllands Politi advarer kraftigt mod lignende tyverier. Tyverierne sker typisk nu i den mørke og kolde tid.
Man anmoder folk om at være opmærksom på tyvene. De kører ofte rundt i lukkede varebiler eller trækker en hestetrailer, hvori de har olietanke og elektrisk pumpeudstyr.


Seneste nyt

fra Nordjylland