Nordjyllands Politi fortsætter forhøjet beredskab

Weekendens terroraktion i København gør, at Nordjyllands Politi stadig er i forhøjet beredskab mandag.

Mens København stadig er rystet efter weekendens uhyggelige episode, så forholder Nordjyllands Politi sig stadig til det faktum, at en tilsvarende form for terror kan ske i resten af landet.

- Vi følger selvfølgelig direktiverne fra København og Rigspolitiet, som resten af landet gør det. Vi er i forhøjet beredskab og opmærksomme på situationen, siger politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau.

Nordjyllands Politi meldte søndag ud, at de var i forhøjet beredskab, og at der på baggrund af terroraktionen i København var ekstra fokus på Aalborg Lufthavn og færgehavnene i Hirtshals og Frederikshavn.

- Jeg kan kun sige, at vi også i dag kører videre i forhøjet beredskab. Der er ikke så meget mere at sige, end at vi forholder os til, hvad der bliver kommunikeret ud fra København, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi opfordrer stadig nordjyderne til at holde øjne og ørre åbne


Seneste nyt

fra Nordjylland