Nordjysk forsker hjælper med at opklare 28 år gammel drabssag

Der er nu faldet dom i én af Norges mest omtalte mordsager. I 28 år har pårørende til Birgitte Tengs søgt efter svar på, hvem der dræbte den unge kvinde i 1995. 

17-årige Birgitte Tengs blev fundet dræbt på øen Karmøy, der ligger ud for den norske vestkyst. To år efter blev en fætter til Birgitte tiltalt for drabet og - fejlagtigt - idømt 14 års fængsel. Han havde ikke slået sin kusine ihjel.

I 28 år har spørgsmålet om, hvem der slog Birgitte Tengs ihjel, blafret i  vinden, men med hjælp fra en forsker ved Aalborg Universitet er en 52-årig mand i dag, mandag, dømt skyldig i drabet og idømt 17 års fængsel. 

- Aldrig troet det

Politiet havde, forud for anholdelsen af den 52-årige i 2021, efterforsket ham gennem flere år - blandt andet på baggrund af Aalborg-matematikeren Mikkel Meyer Andersens forskning på AAU.

Mikkel Meyer Andersen blev derfor sidste år indkaldt som ekspert-vidne i retten i Norge, for at fremlægge sin forskning.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg selv skulle i en retssal og vidne på den her måde. Men når det nu er tilfældet, så synes jeg det er ens pligt som forsker at træde til, og hjælpe retten med at opklare hvad der er op og ned i den her sag, siger lektor Mikkel Meyer Andersen, der har en Ph.d. i anvendt statistik og er cand.scient i matematik.

18 mænd i hele verden

I sagen fra Norge viste Mikkel Meyer Andersens forskning, at der kun kan være 18 mænd i hele verden, der kan være bærere af det Y-kromosom som i 1995 blev fundet på liget af den dræbte 17-årige Birgitte Teng. Fra retten i dag lød det:

- Vassbakk (tiltalte, red.) har en mutation i Y-profilen. Det er sjældent, at der er mænd med samme Y-profil. Der er formentlig kun 18 mennesker i verden, der har samme mutation som den tiltalte. Retten siger derfor, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at DNA-profilen tilhører den tiltalte.

Mikkel Meyer Andersen forsker nemlig i, hvor hyppig et givent Y-kromosom optræder i en befolkning, og han regner med, at hans metode også kan bruges i andre drabssager.

- Hvis det er sådan, at den mistænktes Y-DNA-profil er meget almindelig i en befolkning, så er det ikke så inkriminerende, hvis den passer med DNA fra gerningsstedet. For så er der mange andre mænd, som også kunne have afsat den her Y-DNA-profil. 

- Omvendt, hvis den er meget sjældent, så er det mere inkriminerende over for den mistænkte, at hans Y-DNA-profil lige præcis passer. Så det er simpelthen for at vurdere, hvor hyppige er de her Y-DNA-profiler, siger lektor Mikkel Meyer Andersen fra Aalborg Universitet.

Kan hjælpe i andre sager

DNA-beviset har været anklagemyndighedens vigtigste bevis. Y-kromosomet blev fundet i en blodplet på Tengs' strømpebukser, og det har været frosset ned i over 20 år.

Vidneudsagnet fra Aalborg-forskeren var derfor medvirkende til at den 52-årige mand i dag blev idømt 17 års fængsel for drabet. Aalborg-forskeren håber, at han i fremtiden kan bidrage til at opklare andre sager med sin viden.

- Jeg har jo altid synes, at matematik er rigtig spændende, men jeg har også altid gerne ville anvende det til noget. Det her er jo et område hvor man virkelig har brug for matematik, og virkelig kan bruge det, siger lektor Mikkel Meyer Andersen fra Aalborg Universitet

Forskere fra Aalborg Universitet har tidligere hjulpet med en sag fra Australien hvor en mor var blevet idømt 40 års fængsel for drabet på hendes fire børn. Her viste den danske forskning, at børnene havde en hjertefejl, som kunne være forklaringen på deres død.