Aldrig har der været så mange kvinder på nordjysk krisecenter som nu, men flere afvises i døren. Der er brug for større finansiering, lyder det.
153.
Så mange kvinder blev sidste år afvist i døren, da de råbte om hjælp på det lokale krisecenter i Aalborg.
Lige nu er der en overbelægning på krisecentret på 131 procent. Samme dag, som en beboer flytter ud, så er pladsen optaget inden for få timer.
- Mange er i akut fare, når de befinder sig i en voldelig relation og har brug for et krisecenter, siger Niels-Jacob Ulstrup, leder af Krisecenter for Kvinder i Aalborg og fortsætter:
- Det er ikke noget, som skal foregå bag husets fire vægge. Det er noget, vi skal tale om sammen og løse i fællesskab i samfundet, siger han.
Der er ikke penge nok i Aalborg, hvis vi skal hjælpe alle dem, der henvender sig. Der er brug for flere ressourcer. Ingen tvivl om det.
Et samfundsansvar
Niels-Jacob Ulstrup mener, at man i store dele af befolkningen er blevet mere opmærksom på, at der er hjælp at hente, og at der bør handles.
- Der er kommet en legitimitet af at være udsat for psykisk vold, som vi ser rigtig meget af. Det er faktisk en voldsform, og den kan man henvende sig på baggrund af.
- Vi ser kvinder fra alle facetter af livet henvende sig, og vi møder mange i aldersgruppen 18-27 år.
Derfor ærgrer det også lederen, at så mange af disse kvinder må gå forgæves til deres lokale krisecenter, hvor et gennemsnitligt ophold varer fire måneder. Hvis man er så heldig at få plads vel at mærke. For det er langt fra alle.
- Der er ikke penge nok i Aalborg, hvis vi skal hjælpe alle dem, der henvender sig. Der er brug for flere ressourcer. Ingen tvivl om det.
Lever fra check til check
Nu har regeringen afsat 136 millioner kroner til 14 initiativer, der skal indgå i ny handlingsplan mod både partnervold og partnerdrab. Men hvor mange penge krisecentrene får, og om der er nok - dét er spørgsmålet.
- De 136 millioner kroner kan alle frit ansøge om, og så kan alle jo lige pludselig blive kloge på vold. Og det er ikke tilfældet, siger Niels-Jacob Ulstrup og fortsætter:
- Man kan godt tænke, at det lyder som mange penge, men når de skal spredes ud på alle de aktører, som er, og voldsramte, vi kender, der er jo et stort mørketal, så kan jeg godt være nervøs for, at hvis ikke man deler dem ordentligt ud, så gør de ikke den gavn, man havde forestillet sig.
Kan I få finansiering fra andre steder end fra statskassen?
- Vi finder penge andre steder, vi søger puljer og projekter og møder heldigvis mange med interesse for vores område, men det er altid med en bagkant. Skal vi kunne lave en kontinuerlig og bæredygtig indsats, er der også brug for, at midlerne er der, siger Niels-Jacob Ulstrup, leder på Krisecenter for Kvinder i Aalborg.
Han er tilhænger af idéen om, at man gjorde området til et fast punkt på finansloven med et fast beløb, så man var sikre på, at finansieringen var sikret.
Lige nu lever krisecentret mere eller mindre fra check til check. Derfor bruges en stor del af administrationens ressourcer på at søge midler.
Afslag forhindrer kvinder i at få hjælp
På Krisecenter for Kvinder i Aalborg oplever man desværre også, at flere kvinder i nødråb fravælger at få hjælp, hvis de afvises på det nærmeste krisecenter på grund af pladsmangel.
- Vi henviser altid til andre krisecentre, hvis vi ikke selv har plads, og prøver at holde dem i hånden hele vejen hen til døren.
- Det er bare en tung samtale at tage, når man ringer til et krisecenter og beder om hjælp og så får afslag i forhold til, at vi desværre ikke kan være behjælpelig lige nu, siger Niels-Jacob Ulstrup.
Krisecentrets indsatser påvirkes
På Hobro Krisecenter er oplevelsen langt hen ad vejen den samme som på krisecentret i Aalborg.
- Vi kan mærke og se i sidste halvdel i 2022, at vi havde en højere belægningsprocent end, vi havde først på året. Vi får henvendelser fra kvinder, når vi er fuldt belagt.
- Der henviser vi kvinden til et andet krisecenter, hvor der er en ledig plads, siger Gitte Marckmann, leder på Hobro Krisecenter.
Henvendelserne kommer ofte fra kvinder, som har været udsat for vold i deres nære relationer. Det kan være fysisk vold, psykisk vold og økonomisk vold, oplyser Gitte Marckmann.
- Det at være en del af noget, bliver de oftest rigtig glade for, og der bliver etableret nogle venskaber, som de også kan have gavn af efter at have været på krisecentret.
Men også her, er der ressourcemangel, og det har indvirkning på indsatsen.
- Vi kunne godt bruge flere penge til at bidrage til det meningsfulde arbejde her, og at flere blev optagede af den kæmpe forskel, man gør i andres menneskers liv ved at være frivillig ved os, siger Gitte Marckmann.
