Seneste nyt:

Nordjysk minister undskylder rod med kreditkort

Den nordjyske fødevareminister Rasmus Prehn undskylder nu for at have betalt for middage med journalister med ministeriets kreditkort.

- Jeg beklager og undskylder både for de fejl, jeg har begået.

Sådan lyder det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en facebookopdatering onsdag morgen.

Her beklager han sagen omkring flere middage med journalister, hvor han har lagt ud med ministeriets kort. Blandt andet har Frihedsbrevet skrevet om en middag til 2133 kroner med B.T.s debatredaktør, Sanne Fahnøe, betalt med ministeriets kreditkort.

quote Fremover vil jeg betale privat ved den slags arrangementer

Rasmus Prehn, Fødevareminister

Rasmus Prehn understreger, at han har brugt kortet til at lægge ud og selv afregnet beløbet efterfølgende. En praksis, han nu fortryder:

- Jeg har altid af egen drift afregnet de beløb, jeg skulle (...) Jeg skulle aldrig have bragt mig selv i denne situation, men udvist større omhyggelighed.

Beklager overfor journalister

Sanne Fahnøe fortryder overfor Ekstra Bladet at have taget imod middagen med Rasmus Prehn:

- Jeg har ikke anden forklaring, end at det er ubetænksomhed og dumhed. Selvfølgelig skal jeg ikke tage imod en middag fra en minister, skriver hun i et skriftligt svar til avisen.

Fødevareministeren beklager, at blandt andet Sanne Fahnøe er blevet omtalt i forbindelse med sagen:

- Jeg er ked af, at de skal eksponeres på den måde i offentligheden. Havde jeg vidst det, havde jeg betalt selv - også selvom det var arbejdsrelateret, skriver Rasmus Prehn på Facebook.

Forkert journalist skrevet på

Udover at beklage rodet med kreditkortet beklager Rasmus Prehn også, at der skal være sket en fejl, hvor en forkert journalist er registreret på et bilag.

Det drejer sig om en middag på restaurant Undici 10. juni 2020, som Prehn fik ministeriet til at betale. På bilaget har ministeren ifølge Ekstra Bladet skrevet, at middagen var med journalist Søren Wormslev fra Nordjyske, som nu er politisk analytiker på TV2 Nord.

Søren Wormslev afviser at have spist middag med Rasmus Prehn, og ministeren skriver i facebookopslaget: 

- I forbindelse med aktindsigterne er jeg desværre blevet gjort opmærksom på, at en forkert journalist er registreret på et bilag. Det har jeg talt med den pågældende journalist om.

- Derfor har jeg rettet henvendelse til Udenrigsministeriet, hvor jeg var udviklingsminister, da fejlen blev begået, for at gøre dem opmærksom på problemet. 

Betaler nu privat

Ministeren har ifølge eget udsagn ændret praksis på måden at betale for lignende middage siden december 2021.

- For at rette op på fejlen og for at undgå, at andre skal eksponeres sådan i offentligheden for at tale med mig over en middag, afregner jeg den pågældende regning med Udenrigsministeriet, så jeg betaler selv. Fremover vil jeg betale privat ved den slags arrangementer, skriver han og fortsætter:

- Mine forældre har altid lært mig, at begår man en fejl, skal man indrømme den og rette op på den. Det er også en værdi, jeg forsøger at give videre til mine børn. Ligesom det er de værdier, jeg forsøger at repræsentere min valgkreds i Hjørring med.


Bilka1

play Skal Bilka til Hjørring? Nu skal politikerne i Hjørring igen tage stilling

Spilt med Heunicke og Hannah

play Brexit kan koste Hannah lægedrøm - nu vil minister se på regler for udenlandske læger

250617 norwegian erstatningskrav

play Ansatte i lufthavn tiltalt for svindel med flybilletter

Tech

Populær uddannelse i Aalborg: Unge vil kombinere bøger og håndværk

Bilka1

play Skal Bilka til Hjørring? Nu skal politikerne i Hjørring igen tage stilling

Spilt med Heunicke og Hannah

play Brexit kan koste Hannah lægedrøm - nu vil minister se på regler for udenlandske læger

250617 norwegian erstatningskrav

play Ansatte i lufthavn tiltalt for svindel med flybilletter

Til forsiden

Til forsiden