Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk politimand efter to års tjeneste i Afghanistan: - Vi har tændt lys i øjnene hos nogle og hjulpet, mens vi var der

Foto: Privatfoto

Nordjyske Mogens Hougesen var den første danske politimand, der tilbage i 2005 satte sine fødder i Kabul i det også dengang turbulente Afghanistan.

- Jeg er rystet over det, der sker. Det er tragisk. Men jeg ved også, at vores arbejde ikke har været forgæves. Vi har tændt lys i øjnene på nogle, der har set, at man kan leve på en anden måde.

Sådan siger den nordjyske politikommissær Mogens Hougesen, der har været udstationeret til Afghanistan tre gange. Et land, der i disse dage er verdens absolutte brændpunkt, efter den militante islamiske bevægelse Talibans har overtaget regeringsmagten. 

Mogens Hougesen følger også udviklingen tæt fra hjemmet i det nordjyske. Flere gange i løbet af døgnet. For han har stadig kontakter i Kabul fra sin tid som udsendt for politiet.

- Jeg er trist over, det der sker, og jeg er i daglig kontakt med den tolk, jeg arbejdede sammen med i forbindelse med min første udsendelse i 2005. Han er ladt i stikken og tigger og beder om hjælp til at komme ud af landet. Men jeg kan jo desværre ikke gøre noget, andet end at foreslå ham at tage til lufthavnen. Men han tør ikke gå uden for en dør på grund af Taliban, der patruljerer i gaderne, fortæller Mogens Hougesen.

Mogens Hougesen var stationeret i FN’s hovedkvarter i Kabul, hvor han var politirådgiver for FN overfor den lokale regering i en reform af de 82.000 ansatte i politiet i Afghanistan. Foto: Privatfoto

Han lægger ikke skjul på, at situationen ikke mindst for tolke-vennen påvirker ham, ligesom det påvirker ham at se billeder på tv fra de steder, hvor han sammenlagt har brugt to år af sit liv på at forbedre forholdene for den almindelige afghaner.

- De gader, der i dag, er helt tomme, plejer at være trafikerede gader, siger han og tilføjer, at det er hans indtryk fra de medier, han følger, at det ud over Taliban også er kriminelle grupperinger, der har skabt ragnarok i det Kabul, han har rejst til tre gange.

Hvis man går rundt og er bange for hele tiden at blive slået ihjel, så skal man tage hjem

Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Den første danske politimand i landet

Mogens Hougesen var den første danske politimand, der tilbage i 2005 satte sine fødder i Kabul i det også dengang turbulente Afghanistan. 

Han skulle være med til at bygge et politi op i landet i kølvandet på den amerikansk ledede alliances militære intervention og et land med en ny Grundlov som en islamisk republik, et Parlamentet og en sammensætning der med blandt andet knap en tredjedel kvinder gjorde den ellers så kendte kvindeundertrykkelse i landet til skamme. Det lysnede - set med vestlige øjne - i den del af verden, som hele verden havde haft blikket stift rettet mod efter al-Qaedas terrorangreb i U.S.A 11. september 2001.

Der var også korruption i politiet, og spørgsmålet er, om de egentlig var klar til at påtage sig opgaven og kæmpe for deres land

Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Mogens Hougesen så jobopslaget og søgte. Efter adskillige tests blev han godkendt og gjort klar til afgang. Mogens Hougesen kom til landet i den tro, at han kunne være med til at gøre en forskel i et land, der fundamentalt var så anderledes end det, han kendte hjemmefra.  

- Det var et land, der var fuldstændigt ødelagt af krigshandlinger. Det var jordveje, man kørte på, og ja alt var meget primitivt, fortæller han.

Han var stationeret i FN’s hovedkvarter i Kabul, hvor han var politirådgiver for FN overfor den lokale regering i en reform af de 82.000 ansatte i politiet i Afghanistan.

Han gik i gang med sammen med andre politifolk fra blandt andet Canada at opbygge et politi, lave uddannelsesplaner og screene folk til at blive ansat i politiet.

Dusør på hans hoved

Efter de første 10 måneder var de første spæde skridt taget i et land præget af en helt anden kultur end den vestlige, et land hvor religion fyldte meget, korruption var almindeligt, og hvor dødstrusler mod politiet var dagligdag.

- Det skal man selvfølgelig lige vænne sig til, men hvis man går rundt sådan et sted og er bange for hele tiden at blive slået ihjel, så skal man tage hjem, siger Mogens Hougesen, som selv har været udsat for episoder i forbindelse med sin udsendelse til Afghanistan, hvor flere ville kunne tjene penge på at se ham død.

Der var med andre ord dusør på hans hoved.

Mogens Hougesen havde sin sidste udstationering i Afghanistan i 2013. Foto: Privatfoto

De fundamentale forskelligheder fra det land, han kom fra til det land, han kom til, betød også mange udfordringer i arbejdet.

- Der er en helt anden kultur i Afghanistan. Det var svært at få nogen til at tage ejerskab for opgaverne og tage ansvar og løse konflikter. Og sådan noget med at møde til tiden og rent faktisk tage sig af opgaverne, det gjorde man ikke så meget i. Mange, tror jeg, blev da også ansat i politiet, fordi de så var sikker på at få en løn. Der var også korruption i politiet, og spørgsmålet er, om de egentlig var klar til at påtage sig opgaven og kæmpe for deres land, siger Mogens Hougesen.

Spørgsmålet er aktuelt i disse dage, hvor det Afghanistan, han forsøgte at bygge op, nu er faldet tilsyneladende uden megen modstand.

- Jeg tror, mange afghanere klapper hælene sammen, for de ikke kan se sig ud af det, efter Taliban har overtaget, og så skal man huske på, at der er mange, der ikke har uddannelse, de har svært ved at træffe beslutninger, og så fylder religionen meget. Det er i hvert fald min erfaring, siger Mogens Hougesen, der havde sin sidste udstationering i Afghanistan i 2013.

Mogens Hougesen i forbindelse med en af sine udsendinger til Afghanistan Foto: Privatfoto

De er nysgerrige som os andre

Han understreger, at han har særdeles gode oplevelser fra sine arbejdsopgaver i landet, der i dag otte år senere igen ser helt anderledes ud.

- Den almindelige afghaner er sød, rar og utrolig gæstfri. Jeg er for eksempel blevet budt på middag i en landsby, hvor de var nysgerrige, som alle vi andre, på gæster, der kommer langvejs fra. De ville gerne høre om os, og hvor vi kom fra, og det, skal man også huske, når man taler Afghanistan, siger Mogens Hougesen, som tilføjer, at han ikke ville have være det arbejde foruden, da det også har været en kæmpe personlig oplevelse.

Vi har tilført dem noget, som de ikke vidste i forvejen, om de kan bruge det til noget eller ej, ved jeg ikke, men jeg ved, at vi har fået fat i nogle unge og tændt et lys i øjnene og vist dem, at der er en anden måde at leve på end den, de kendte til, før vi kom

Mogens Hougesen, politikommissær, Nordjyllands Politi

Men han har aldrig troet på, at hans kortvarige indsats ville kunne ændre kulturen i landet markant. Det er en opgave, der ifølge ham vil tage adskillige hundrede år.

- Og spørgsmålet er også, om det vil være det rigtige at skulle gennemføre demokrati og normer som dem, vi i Vesten kender, alle steder. Hvis blot man kunne sørge for at menneskerettighederne blev overholdt, så tror jeg, at man skulle være godt tilfreds, siger politimanden fra Nordjylland, der forlængst er tilbage i den lyseblå politiskjorte igen og blandt andet passer sit job som vagtchef i Aalborg Kommune. 

Tashkil Team 2008 - Kabul Afghanistan. Tashkil er navnet på den politiplan, som Mogens Hougesen arbejdede på at få gennemført i Afghanistan Foto: Privatfoto

Ikke Afghanistan igen

Selv om pensionsalderen nærmer sig, så er han klar til at tage endnu en tørn ude i verden som udsendt, men han tror ikke på, at det bliver aktuelt med en international politistyrke i Afghanistan igen, inden han stopper i politiet.

- Jeg kommer ikke til Afghanistan igen. Det tror jeg ikke, der bliver brug for inden for de nærmeste år, men der bliver brug for en stor humanitær indsats, tror jeg, siger Mogens Hougesen.

Gennem de seneste 24 år har han blandt andet været på internationale politiopgaver i Balkan og Ukraine.

I dag ser han tilbage på sine tre udsendinger i Afghanistan med en tro på, at det har nyttet. For nogle i hvert fald.

- Det har ikke været forgæves. Vi har tilført dem noget, de ikke vidste i forvejen. Om de kan bruge det til noget eller ej, ved jeg ikke. Men jeg ved, at vi har fået fat i nogle unge og tændt et lys i øjnene og vist dem, at der er en anden måde at leve på end den, de kendte til, før vi kom. Vi har hjulpet, mens vi var der, siger Mogens Hougesen.


Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

- Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

- Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

Kunderne er med på lidt fis og ballade

De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

- Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

- I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

- Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.


Nordjyde i anderledes rolle: Nomineret til en Golden Globe

Foto: TV2

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.

Dan Jakobsen er for mange kendt for sine roller som nisse i diverse julefilm, eller som Danmarks mindste mand.

Den lille mand har dog påtaget sig en anden mindre rolle i filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser, valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, forklarer Dan Jakobsen.

- Man skal jo huske, at det er en rolle, man tager på sig, og at det ikke er personen, tilføjer han.

Rart med et mix

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn.

Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun kvinden Dagmar, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper Dagmar mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

- Jeg kan godt lide at lave sådan noget, og jeg kunne godt tænke mig at lave lidt mere af den slags - altså noget anderledes, forklarer Dan Jakobsen.

- Jeg kan også godt lide at spille nisse, men det er rart med et mix, så jeg kan blive bedre selv og udvikle mig gennem forskellige muligheder og roller, tilføjer han.

Dan Jakobsen fortæller dog, at han ikke nødvendigvis gider leve af det, men at han gerne vil lave flere film, som også er anderledes.

Hvad er Golden Globe?

Golden Globe Awards er en årlig prisuddeling, der afholdes af Hollywood Foreign Press Association (HFPA) for at hylde vigtige film- og tv-produktioner og skuespillere. De første Golden Globe-priser blev uddelt i 1943, og siden da har prisuddelingen været en af de mest prestigefyldte i verden.

Golden Globe Awards uddeles i forskellige kategorier som bedste film, bedste tv-serie, bedste skuespiller og skuespillerinde. Der er også separate kategorier for komedier og musicals samt for forskellige genrer som drama, komedie og animation.

En jury bestående af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association vælger vinderne af Golden Globe Awards. Medlemmerne af HFPA er journalister, der rapporterer om den amerikanske filmindustri til udenlandske publikationer.

Kilde: Dfi.dk

Ydmyg nordjyde om stor pris

Filmen har allerede vundet flere forskellige priser, og nu er den også nomineret til en såkaldt 'Golden Globe' i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

- Det er meget fornemt, men nu har jeg ikke verdens største rolle, så takken skal sendes videre til dem med større roller end mig, og dem omkring filmen. Men det er da et godt udstillingsvindue for mig, filmen og dansk film, lyder det fra den ydmyge nordjyde.

Selv opdagede Dan Jakobsen først nomineringen, da andre omkring filmen begyndte at dele opslag omkring det på sociale medier. Han tænker, det nok bliver samme måde, han finder ud af, om filmen vinder.

- Hvis jeg husker det, følger jeg med, men jeg ved slet ikke, om man kan se det live. Hvis man kan, må jeg se, om det lige passer, ellers holder jeg øje med det efterfølgende. Jeg skal nok finde ud af det, tænker jeg, griner Dan Jakobsen.

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.


Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet