23-årig nordjysk kvinde, der kom til Hjørring som tre-årig i 2001, har fortsat familie i Afghanistan, og hun følger med frygt udviklingen i hendes tidligere hjemland.
Verden ser i chok på de billeder, der strømmer ud fra Talibans overtagelse af Afghanistan. Folk, der klynger sig til fly og Taleban-krigere med maskingevær midt i Kabuls gader. Men for herboende afghanere er billederne også lig med frygt. Frygt for hvordan det går med familiemedlemmer hjemme i Afghanistan
Mariam Molavyzada kom til Hjørring i 2001 sammen med sin storebror, mor og far, der flygtede fra Taleban-styret i Afghanistan. Hun kan næsten ikke bære at følge udviklingen i Afghanistan, hvor dele af hendes familie fortsat bor.
- Jeg har grædt rigtig mange gange ved at se på billeder og videoer af de brutale forhold, folk skal til at leve under. Så nogle gange holder jeg også bare en pause og lader være med at åbne min telefon eller de forskellige apps, hvor folk viser billeder og videoer. For det bliver simpelthen for hårdt, siger hun.
Mors familie fortsat i landet
Det er især på Mariams mors side, der fortsat er familiemedlemmer bosiddende i Afghanistan.
- Der ringer og skriver vi for at vedligeholde kontakten. Lige i øjeblikket er det lidt svært at ringe til dem, men man kan sagtens sende beskeder til hinanden, siger Mariam Molavyzada
Udover opdateringer fra familien i Kabul tjekker Mariam Molavyzada ofte afghanske og engelske nyhedsmedier.
Vred og skuffet
Hun er først og fremmest vred over Talibans succes, men også vred – og skuffet - over det internationale samfund, herunder Danmark. Især i forhold til tolkene og deres familier.
- Det er en kæmpe skamplet, at man ikke har formået at lave en aftale, en retfærdig aftale sammen med dem. Det er folk, der har kæmpet for Danmark og har hjulpet Danmark, siger den 23-årige kvinde, der i øjeblikket studerer statskundskab i Aarhus.
Lige nu er der ingen, der ved, hvad fremtiden byder på i Afghanistan. Heller ikke for Marias familie.
- Jeg havde jo håbet på, de kunne komme til Danmark for eksempel eller få asyl et andet sted. Men lige nu ser det ud til, at man ikke kan komme nogen steder, lyder det fra Mariam Molavyzada, der allermest ønsker, at situationen kunne blive sådan, familiemedlemmerne kan blive i Afghanistan, få deres uddannelse og fortsætte deres liv der.
Se historien om Mariam Molavyzada som tv-indslag: