Hensynet til vælgernes tillid og ikke mindst valgloven gør, at der ikke kommer digitale valg i Danmark lige foreløbig.
Onsdag kom der ekstra sved på panden i Sæby, da fintællingen viste, at der ved en fejl var byttet rundt på stemmetallene.
Danmarksdemokraternes 980 stemmer blev fejlagtigt byttet rundt med Enhedslistens 104 stemmer.
Ifølge den valgansvarlige i Sæby, Marianne Lessél, var der tale om en menneskelig fejl, mens det samme skete i Odense, hvor der også var en optællingsfejl.
- Nogle ting går galt. Men man ved, hvad det er, så det er en fejl, man kan reparere efter, siger Carsten Schürmann, forsker i valgsikkerhed på IT-Universitetet.
Menneskelige fejl ved alle valg
Ifølge Carsten Schürmann er en af grundene til, at der stadig er papirvalg i Danmark, at eventuelle fejl hurtigt og problemfrit kan rettes.
Lige nu er det bedre at stemme med kryds og blyant
- Hvis vi havde haft et kompliceret computersystem, som kørte vores valg, så havde man ikke kunnet se de 980 stemmer, som er forkerte. Og det er farligt, siger forskeren.
Selvom man ikke kan gardere sig mod menneskelige fejl, når stemmerne bliver talt op, så vil et digitalt valgsystem heller ikke være ens betydende med, at man kommer udenom menneskelige fejl.
- Der er også menneskelige fejl ved elektroniske valg. Bare se på USA i 2020 hvor der var nogle valgmaskiner, hvor de havde kørt forskellige versioner. Det var vanvittigt, siger Carsten Schürmann.
Hensyn til vælgerne
I Danmark har der aldrig været mulighed for at stemme digitalt. I 2012 foreslog den daværende regering under Helle Thorning-Schmidt at ændre valgloven, så kommunerne som forsøg kunne lade borgerne stemme ved en elektronisk valgmaskine ved kommunalvalget i 2013.
Hvad siger valgloven?
Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg
§ 1. Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 120 g/m2. De skal ved mindst to anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.
§ 2 - Stk. 3. Umiddelbart under ordet »Folketingsvalget« med tilhørende årstal og umiddelbart over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3, stk. 2, 3. pkt., anføres med almindelige typer: »Sæt x i én af afkrydsningsrubrikkerne til højre for et partinavn eller et kandidatnavn. Sæt kun ét x på stemmesedlen«. Umiddelbart til højre for denne tekst indsættes en illustration af en hånd, der holder en blyant med blyantspidsen pegende på en afkrydset rubrik.
Folketingsvalg, kommunalvalg, regionrådsvalg, folkeafstemninger og Europaparlamentsvalg hører ind under valgloven og kan ikke indføre elektroniske valg.
Mindre valg som eksempelvis menighedsrådsvalg er ikke indbefattet af valgloven og har dermed mulighed for at lave elektroniske valg.
Kilde: Retsinformation.dk
Det forslag fik aldrig et flertal bag sig, hvorfor det blev ved tanken. Og lige siden har digitale valg ikke været på den politiske dagsorden. Hensynet til vælgernes tillid vejer nemlig tungt ifølge valgforskeren.
- Lige nu er det bedre at stemme med kryds og blyant. Som vælger ved man, at ens stemme er på et stykke papir, og det føler danskerne sig trygge ved. Det er et område, man skal være forsigtig med, siger han.
Tilliden til digitale systemer er sværere at få.
- Den største risiko er altid tillid til valghandlingen. Hvordan forklarer man til vælgeren, at valget er sikkert, og at de skal tro på resultatet?
Nyt system - andre risici
Estland er i øjeblikket verdensmestre i digitale valg. Siden 2004 har det været muligt for esterne at stemme hjemme fra computeren, men det indebærer nogle risici.
- Der er ting, som kan gå galt i valgsystemer som det. Der er cyperangreb og programmeringsfejl, og hvis noget går galt, kan man ikke reparere. Det er svært at bruge et teknisk system, siger Carsten Schürmann.
I det baltiske land bruger omkring 60 procent af befolkningen muligheden for at stemme hjemmefra. I Schweiz har de også forsøgt sig, men de seneste år har digitale valg været sat på pause, fordi det ikke har været sikkert nok.
- Der er mange erfaringer med det, og også mange negative erfaringer som i Schweiz, hvor man kan hacke systemet, og så er det super dyrt, siger Carsten Schürmann.
For ti år siden forsøgte Norge sig også med digitale valg som et forsøg, men det er afblæst, og i Tyskland har Højesteret fastslået, at elektroniske valgsystemer strider imod den tyske grundlov.
- Dommen var, at det ville være ulovligt, og i Danmark siger loven også, at man skal bruge papir og blyant, så hvis man skal have elektroniske valg, skal man ændre loven, siger Carsten Schürmann.
