Nordjyske gymnasier tager i fremtidne højde for kønnet, når de underviser.
Over hele landet klarer drenge sig dårligere end piger på ungdomsuddannelserne. Det har vakt debat om, hvad skolerne kan gøre for at få drengene med og samtidig undgå at blive rene pigeuddannelser.
En løsning kan være at tage højde for kønsforskelle i undervisningen, og det vil fire gymnasier og et VUC i Nordjylland eksperimentere med i et treårigt projekt.Først og fremmest handler det om at tage hensyn til drenge og pigers naturlige forskelle, fortæller Torben Poulsen, der er rektor på Aalborghus Gymnasium og tovholder på projektet, til Information.
- Drenge har hjernemæssigt en mere umoden struktur end pigerne, så man skal tilrettelægge undervisningen anderledes, således at drengene får mulighed for at komme med, siger han.
Projektets formål er derfor at finde frem til de konkrete situationer og forhold, der gør, at drengene hægtes af. Først da vil man kunne sætte ind over for problemet, forklarer Torben Poulsen.
- Drenge er mere ustrukturerede med hensyn til at tage notater, så man skal måske tilrettelægge undervisningen på en anden måde, så man ikke baserer den på notater, som drengene aldrig får taget.
Et andet eksempel er valget af tekster i et fag som dansk, hvor ikke alle tekster interesserer både drenge og piger.
- Man skal være mere bevidst om sit tekstvalg. Men det er ikke sådan, at det kun er drenge, man skal fokusere på. Man ved også, at modellen hjælper en god del af de svage piger, som har en drenget tilgang til lektier og skolearbejde, siger Torben Poulsen.
Projektet støttes med fire millioner kroner fra Region Nordjyllands uddannelsespulje og tager udgangspunkt i en analysemodel, som den norske professor Thomas Nordahl fra Højskolen i Hedmark har beskæftiget sig med. Mandag var han i Danmark og deltog i en konference for de fem skoler, der er med i projektet.
- Hans pointe er, at hvis man undersøger karakterforskelle på drenge og piger i Norge, er der stor forskel på mange skoler. Men på de fire-fem skoler, som arbejder med analysemodellen, var der ikke lige så stor forskel, fortæller Torben Poulsen.
I Danmark har en række folkeskoler ligeledes gode erfaringer med modellen, der først og fremmest bygger på at få mere systematik og struktur ind i undervisningen. Ifølge Niels Kryger, der er lektor i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, kan analysemodellen, hvis den bliver brugt rigtigt, være et middel til at forstå læringsmiljøet og relationer mellem lærere og elever og eleverne imellem.
- Det er helt klart fornuftigt at analysere på, hvad det er, der gør, at drengene sakker bagud, og hvordan man får dem med på deres egne præmisser. Det er i hvert fald bedre end at prøve at få dem til at passe på nogle standardiserede mål for, hvordan en elev skal være, siger han om projektet.
Spørgsmålet er dog, siger Niels Kryger, om skolerne er parate til at fortage en analyse, der også kaster et kritisk blik på egne læringsmiljøer.
- Jeg håber, de er i stand til at gå hele vejen. Spørgsmålet bliver i høj grad, hvor meget de tør og får mulighed for at lave om, for risikoen er, at de bliver bremset af det uddannelsespolitiske klima, der er for tiden, siger han.
