Nordjyske huse stiger i værdi
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix.
Boligmarkedet i Region Nordjylland er i fremgang. Det viser Boligheds Prisindeks allernyeste boligdata.
Det er ikke så ringe endda at være boligejer i Nordjylland.
I 7 ud af 10 af kommunerne i Region Nordjylland er udbudspriserne på villaer og rækkehuse steget det seneste år. Det viser de seneste tal over udviklingen i udbudspriserne på boligmarkedet.
Det vidner om et boligmarked i fremgang, hvor de fleste boligejere kan se frem til fremtidige prisstigninger på deres bolig.
Boligøkonom i Bolighed, Thomas Lynggaard Germann.
- Boligmarkedet i Region Nordjylland er i klar fremgang. Det går især godt i Aalborg kommune. Her er udbudspriserne over det seneste år steget med 7,3 procent, siger Boligøkonom i Bolighed, Thomas Lynggaard Germann.
Selvom priserne for boliger i Aalborg Kommune stiger, er det dog i forhold til andre store byer absolut stadig overkommelige priser.
- I Aalborg er den gennemsnitlige pris for et hus på 140 kvadratmeter 2,1 millioner kroner, og for hele Region Nordjylland er den gennemsnitlige pris for et hus i samme størrelsesorden små 1,5 millioner kroner, siger Thomas Lynggaard Germann.
- Det vidner om et boligmarked i fremgang, hvor de fleste boligejere kan se frem til fremtidige prisstigninger på deres bolig, siger han.
Aalborg Kommune overgåes dog af Rebild Kommune, hvor priserne er steget 8,6 procent i samme periode. I den anden ende af skalaen ligger Vesthimmerlands Kommune, hvor udbudspriserne det seneste år er faldt med 4,7 procent.
Du kan læse meget mere om, hvad din bolig er værd her.
Herunder kan du se, hvad en bolig koster pr. kvadratmeter i hver af de elve nordjyske kommuner.