Bestyrelsen vedtog i dag det budgetforslag for 2012, som prisstigningerne er en del af. Det forslag sendes nu i høring, og den 9. september skal budgettet så endeligt vedtages.
Inden prisstigninger kan gennemføres, skal Nordjyllands Trafikselskab også have accept fra DSB, men ifølge NTs direktør, Christian Roslev, plejer det ikke at give problemer.
Direktøren mener ikke, at prisstigningen er voldsom.
- Fire procent er overordnet ikke så meget i forhold til olieprisstigningerne, siger Christian Roslev.
Hvis prisstigningerne bliver endeligt vedtaget, træder de i kraft i starten af 2012.