Nu er det officielt: Thomsen er FCK’er
Foto: JEAN-SEBASTIEN EVRARD, Scanpix
Den tidligere AaB'er Nicolaj Thomsen har netop skrevet kontrakt med F.C. København.
Onsdag skrev TV2 Nord, at den franske klub FC Nantes var i gang med forhandlinger med FC København om et skifte for den tidligere AaB-spiller Nicolaj Thomsen.
Torsdag er det officielt. Den 23-årige midtbanespiller Nicolaj Thomsen begynder i F.C. København med en kontrakt, som udløber i 2021.
- Nicolaj er en spiller, vi altid har synes rigtigt godt om, men som har været uden for vores rækkevidde indtil sidste år, hvor han valgte at tage til Nantes. Nu er situationen en anden, og vi er glade for, at vi har fået muligheden for at hente ham til FCK. Han er en lidt anderledes type midtbanespiller, end dem vi har i forvejen, så han er en stærk tilføjelse til truppen. Vi ser frem til at arbejde sammen med Nicolaj, siger manager Ståle Solbakken.
Nicolaj Thomsen selv ser også frem til at få Parken som sin nye hjemmebane:
- Jeg ser FCK som en større klub end Nantes, og jeg har store ambitioner om at vinde titler her i København og være med til at fortsætte den gode stime, holdet er inde i. Jeg har også været stolt af min tid i AaB tidligere, men nu er jeg kommet til en sted i min karriere, hvor en storklub som FCK er det rigtige valg for mig. Jeg glæder mig meget til at møde mine nye holdkammerater og starte træningen for alvor, selvom det varer en lille stykke tid, før jeg er helt klar efter min skade i foden, siger han.
Nicolaj Thomsen tiltræder i F.C. København med øjeblikkelig virkning og får trøje nummer 14.