Nu kan du få en coronavaccine uden tidsbestilling

Fra mandag kan du blive vaccineret uden tidsbestilling alle regionens vaccinationssteder. Håbet er at kunne nå ud til de yngre målgrupper.

Fra mandag 16. august kan du blive vaccineret uden at bestille tid på forhånd.

Du kan både få første og andet vaccinestik uden tidsbestilling. Andet vaccinestik er dog kun muligt at få, hvis minimumsperioden mellem første og andet stik er overholdt. Der skal gå 21 dage, hvis du er vaccineret med Pfizer og 28 dage, hvis det er Moderna.

- Vi håber især på, at tilbuddet kan lokke yngre målgrupper til at lade sig vaccinere. Vi ved, at en barriere for nogle er planlægningen i forhold til at finde to dage, som passer ind i en travl hverdag. Vi håber derfor, at tiltaget kan være med til, at flere lader sig vaccinere, siger chefkonsulent i Sundhedsplanlægning, Region Nordjylland, Anders Cinicola.

rn.dk/covid-vaccination kan du se, hvilke dage der vaccineres og med hvilke vaccinetyper. Det er kun muligt at møde op uden tidsbestilling imellem 11 og 15.


Seneste nyt

fra Nordjylland