Nu kommer 5G i Danmark, men nordjyderne må vente lidt endnu
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
TDC forventer at de første dele af Nordjylland får 5G til oktober, mens hele Nordjylland bliver dækket til november.
Mandag bliver der åbnet for 5G-netværk i store dele af landet, men i Nordjylland må man vente lidt endnu. Det er TDC der står for det nye netværk, som er den femte generation af mobilnetværk i Danmark.
Det er i første omgang Syd- og Midtjylland, Fyn, Nordsjælland samt hovedstadsområdet, der får adgang til 5G, mens de sydligste egne af Nordjylland, kommer med til oktober og resten af regionen til november. På kortet nedenfor kan du se udbredelsen af TDC's 5G-netværk i Danmark.
5G skal på sigt erstatte det nuværende 4G-neværk. 5G udmærker sig ved at være hurtigere end 4G.
Ifølge TDC Net vil 80 procent af danskerne være dækket af 5G inden udgangen af september, mens 90 procent vil være dækket inden det nye år.
For at kunne benytte 5G kræver det dog, at man har en telefon, der er understøtter 5G samt et abonnement, der tilbyder det.
Det er indtil videre kun de nyeste telefoner, der understøtter 5G.
Telenor vil lancere deres 5G-netværk fra uge 40, mens det endnu er usikkert, hvornår 3 lancerer deres.
Disse telefoner er klar til 5G
- Samsung Galaxy S20
- Samsung Galaxy S20+
- Samsung Galaxy S20 Ultra
- Samsung Galaxy Z Flip 5G
- Samsung Galaxy Note 20 (tilgængelig september)
- Samsung Galaxy Note 20 Ultra (tilgængelig september)
- Sony Xperia 1 Mark II
- Sony Xperia 5 II (tilgængelig fra oktober)
- Nokia 8.3 (tilgængelig fra oktober)
- Huawei Pro 2 Mobilt Bredbånd Router
- Huawei P40 / P40 Pro / P40 Lite
- Motorola Edge (tilgængelig september)
- OnePlus 8 (tilgængelig fra oktober)
- OnePlus 8 Pro (tilgængelig fra oktober)
Kilde: TDC