Nu kommer der sne i Nordjylland

Der vil nogle steder være mulighed for at bygge en snemand.

Det bliver en blæsende dag i Nordjylland. Dog vil der være forholdsvist tørt i løbet af formiddagen i modsætning til resten af landet, hvor der vil komme en del regn. 

Et lavtryk vil senere passere ned gennem kattegat, derfor vil der muligvis komme slud- eller tøsne-byger ind over Nordjylland. 

- Alt efter hvem man er, kan man være heldig eller uheldig, at der vil være nok sne til at lave en snemand senere, fortæller Jacob Mouritzen fra TV2 Vejret. 

Længst mod vest er der mindst chance for snebyger og bedst mulighed for sol, dog vil det  være vinden, der præger billedet, og derfor vil det føles bidende koldt til tider. 

Temperaturen vil ligge mellem fem og seks grader i løbet af dagtimerne. 


Seneste nyt

fra Nordjylland