Nu kommer lønnen

Bankerne har fundet fejl, og pengene er nu på vej.

Folk landet over kan godt ånde lettet op. Pension, løn og SU er nu på vej ind på kontoerne. Flere borgere fik sig ellers en selv forskrækkelse, da de her til morgen ikke havde fået de penge, de havde regnet med.

Kunder hos en lang række banker som Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Spar Nord Bank havde i morges ikke fået deres penge.

Ifølge pressechef ved Spar Nord Bank, Leif Lind Simonsen, skyldes forsinkelsen af udbetalingerne et problem med godkendelsen en såkaldt clearing af overførslerne, der har sat en prop i hele systemet.

-Seneste melding er, at det skal være på plads i løbet af formiddagen, så folk kan godt regne med at have deres penge omkring middag, siger Leif Lind Simonsen.

Hvis pengene ikke når frem i dag, kan de på grund af påske først udbetales den 2. april, men det tyder altså på, at bankerne har fået styr på det, så folk har penge på lommen påsken over.


Seneste nyt

fra Nordjylland