En ny undersøgelse af danskernes flyttemønstre og ønsker til bosætning gør op med flere myter om storbyernes vækst og landsbyernes affolkning.
Man har hørt det mange gange før, flere og flere drager mod storbyerne, og landsbyerne bliver langsomt øde.
Men er der egentlig hold i det?
I en ny undersøgelse fra Instituttet BUILD på Aalborg Universitet bliver danskernes valg af bosætning og flyttemønstre belyst fra nye vinkler.
- Jeg synes, vores resultater er opløftende. Virkeligheden er langt mere nuanceret, siger seniorforsker Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet til TV2 Nord.
Rapporten afslører, at de vedholdende historier om flugten fra landet til storbyen ikke helt holder stik.
- Flytningerne sker på kryds og tværs i alle retninger, både mod forstæderne og mod storbyen, fortæller Helle Nørgaard.
Hvad viser undersøgelsen?
Unges flytte- og bosætningsmønstre
Undersøgelsen viser, at for hovedparten (knap 70 pct.) af de unge, som flytter fra land- og yderkommuner, er den primære årsag til flytningen påbegyndt uddannelse og deres studies placering.
40 pct. af de unge flytter til en stor by, fordi de ønsker at bo i en storby eller større by.
Selvom hovedparten af de unge er flyttet til en storby eller større by, så er det langt fra alle i den gruppe, der foretrækker at bo i en af landets fire storbyer, hvis de selv kunne vælge.
Undersøgelsen kan kun delvist bekræfte, at storbyen i sig selv er en attraktion og grundlag for at fraflytte land- og yderkommuner. Besvarelserne viser, at flytningen i højere grad handler om et ønske om at flytte hjemmefra, at vennerne er flyttet derhen og for manges vedkommende et ønske om at flytte til en større by, men ikke nødvendigvis til en storby.
De 50+ åriges flytte- og bosætningsmønstre
Undersøgelsen afkræfter, at en stor del af de 50+ årige, som flytter fra andre dele af landet, søger mod de store byer. Data viser, at de 50+ åriges tilflytning udgør en lille andel af tilflytterne sammenlignet med deres andel af befolkningen og andel som flytter.
45 procent af de 50+ årige forklarer, at de flytter til de store byer pga. kulturtilbud og mangfoldighed i storbyerne, men også at storbyen i sig selv er en attraktion pga. det pulserende liv, mangfoldighed, kulturelle muligheder, cafeliv, restauranter, indkøb mv.
En stor del beskriver, at flytningen er tæt relateret til ønsket om at være tæt på børn og i mange tilfælde også børnebørn.
Børnefamiliernes flytte- og bosætningsmønstre
Børnefamilierne flytter fra byerne, fordi de mangler plads og på grund af boligpriserne.
Mere end halvdelen, som flytter til byernes forstæder, ville foretrække at kunne blive boende i de større byer. Undersøgelsen giver dermed grundlag for at bekræfte antagelsen om, at hovedparten af fraflytterne hellere ville blive boende i byerne, men ikke havde mulighed for at købe en større bolig pga. boligpriserne.
Forstæderne bliver valgt til pga. muligheden for at få et hus med have, nærhed til natur og fordi børnene kan få en tryg opvækst.
For andre børnefamilier er fraflytning fra storbyerne og ’på landet flytning’ begrundet i et ønske om eget hus og have, god opvækst for børnene, tæt på natur og familie i rolige omgivelser.
Jobmuligheder og fraflytning fra land- og yderområder
Undersøgelsen og besvarelser fra 25-60-årige viser, at halvdelen angiver, at de blev nødt til at flytte pga. begrænsede jobmuligheder i pendlingsafstand fra, hvor de boede.
Undersøgelsen bekræfter, at for en stor del af respondenterne gjorde begrænsede jobmuligheder det nødvendigt at flytte fra land- og yderområder.
Registerdata viser dog, at 40 pct. flyttede til de store byer, mens de resterende 60 pct. fordeler sig på andre større eller mindre byer såvel som landdistrikter. Undersøgelsen kan dermed afkræfte at tilflytningen alene sker til de store byer.
Undersøgelsen viser, at en større del af befolkningen faktisk aktivt søger mod landområderne.
Noget der dog alligevel udfordrer yderområderne er mangel på jobs. Besvarelser fra 25-60-årige viser, at halvdelen angiver, at de blev nødt til at flytte på grund af begrænsede jobmuligheder i pendlingsafstand fra, hvor de boede.
- Undersøgelsen viser, at forskellige mennesker har forskellige bosætningspræferencer. Det er i høj grad knyttet til livsfaser, men også til grundlæggende værdier, og der er mennesker meget forskellige, forklarer seniorforsker Helle Nørgaard.
Og netop det citat fra seniorforskeren viser undersøgelsen også ganske klart.
I fakta fra undersøgelsen er der netop vist, at man afhængig af, hvor man er i livet, har meget forskellige præferencer til, hvor man skal bo. Det kan boligpriser, pendlingafstand, uddannelse, hvor den sociale omgangskreds er flyttet hen, ønske om mere plads og have, børn og meget mere.
