LIGE NU:

To nye til VEB

Vendsyssel Elite Badminton får i den kommende sæson tilgang af Helene Kirkegaard og skotten Imogen Bankier.

DM-damedoublen samlet
37-årige Helene Kirkegaard skifter til VEB fra topholdet Team Skælskør/Slagelse. Hun har i mange år tilhørt den absolutte verdenselite, hvilket en tidligere førsteplads på verdensranglisten i damedouble vidner om.

Det er netop i damedouble, at Helene Kirkegaard er tiltænkt en nøglerolle på VEB-holdet. Planen er, at den erfarne sjællænder skal spille sammen med Mette van Dalm. Netop de to har været veninder i mange år, og så sent som for 13 måneder siden vandt de overraskende DM-titlen sammen i damedouble.

Forstærkning til mix
21-årige Imogen Bankier fra Glasgow har de seneste par år været fast makker med VEB-spilleren Robert Blair i alle internationale turneringer. Blair og Bankier ligger nr. ni på verdensranglisten i mixeddouble. Nu skal de altså også danne par i Badmintonligaen.

- Vi har tidligere - også i denne sæson - brugt mange ressourcer på at finde de rigtige konstellationer i doublerne. Med tilgangen af Imogen Bankier og Helene Kirkegaard står vi pludselig med en damedouble og mixeddouble, som har et indgående kendskab til hinanden. Det er en ny og dejlig situation for os, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Vil til OL
Mens Helene Kirkegaards karriere lakker mod enden, har Imogen Bankier OL i 2012 i London som sit store mål.

- Imogen er en spændende spiller, som vi glæder os til at præsentere i VEB-trøjen i Badmintonligaen. Hun er en af verdens mest talentfulde mixeddoublespiller, vurderer Peter R. Jensen.

Tilgangen af Helene Kirkegaard og Imogen Bankier betyder samtidig, at VEB efter denne sæson tager afsked med Judith Meulendijks, som skifter til Team Skælskør/Slagelse, og Rikke Olsen Siegemund.

20030213-141027-L_11Mb

Ny lovgivning på vej til asbestofre: Naboer til eternitfabrik får mulighed for erstatning

Blomsterbutik

Hvorfor må blomsterbutikker og Normal holde åbent, når Flying Tiger skal være lukket?

Line Vanggaard Pedersen

Byrådsmedlem bliver løsgænger: Skuffet "Line landmand" forlader sit parti

Elena Sadiku

Fortuna styrker talentudvikling: Tidligere ungdomslandstræner skal skabe fremtidens ligaprofiler

20030213-141027-L_11Mb

Ny lovgivning på vej til asbestofre: Naboer til eternitfabrik får mulighed for erstatning

Blomsterbutik

Hvorfor må blomsterbutikker og Normal holde åbent, når Flying Tiger skal være lukket?

Line Vanggaard Pedersen

Byrådsmedlem bliver løsgænger: Skuffet "Line landmand" forlader sit parti

Til forsiden

Til forsiden