Har personer med COVID-19 øget risiko for at blive ramt af blodpropper, sådan som flere meldinger lød på i foråret? Nej, viser nyt, stort dansk forskningsprojekt base i Aalborg.

Risikoen for at få en blodprop er omtrent den samme for personer, der er testet positive for covid-19, som den er for personer med influenza og patienter, der trods mistanke om covid-19, er testet negative. 

Samtidig er risikoen for alvorlig blødning, en mulig komplikation af den forebyggende blodfortyndende behandling mod blodpropper, i samme størrelsesorden som risikoen for blodpropper.

Sådan lyder konklusionen på et nyt forskningsstudie, ledet af forskere fra Aalborg Universitetshospital og med deltagelse fra seks af landets infektionsmedicinske afdelinger.

- Med udgangspunkt i registerdata har vi sammenlignet 30-dages risikoen for at få venøse blodpropper og blødninger blandt personer med covid-19 i forhold til personer, som er blevet testet negative for covid-19 samt en ekstern gruppe af influenzapatienter. Resultaterne antyder, at covid-19 i sig selv ikke nødvendigvis er en betydende risikofaktor for blodpropper, fortæller ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Michael Dalager-Pedersen.

For hospitalsindlagte patienter er risikoen for en blodprop 1,5 procent blandt covid-19 patienter og 1,8 procent blandt patienter, som er testet negative. For indlagte influenzapatienter er risikoen 1,5 procent. Tallene er altså sammenlignelige, og der synes ikke at være en betydeligt forhøjet risiko blandt covid-19-patienterne, konkluderer forskerne.

Michael Dalager-Pedersen håber, at resultaterne kan bidrage til at nuancere nogle af de rapporter, som i covid-19 pandemiens første fase gav anledning til stor bekymring om markant øget risiko for blodpropper.

- Der blev hurtigt tegnet et billede af, at covid-19 var forbundet med en meget stor risiko for blodpropper, og at man muligvis skulle være mere aggressiv med forebyggende blodfortyndende behandling ved denne sygdom, end man skal ved andre alvorlige hospitalsindlæggelser. Vi mener med baggrund i vores og andre studier, at der er grund til fortsat at have fokus på at finde den rette balance mellem fordele og risici ved netop sådan en behandling, siger Michael Dalager-Pedersen.

Forskningsprojektet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift "Clinical Infectious Diseases".