Ole Henriksen udnævnt til Nibe-ambassadør

Nibe og Omegn hædrer Ole Henriksen for en overvældende markering af skønhedsekspertens fødeby. Det skriver Nibe Avis.

Skønhedseksperten, Ole Henriksen, har ofte fremhævet Nibe, når han har været i medierne.

Derfor bliver han nu udnævnt som Verdensambassadør for Nibe, og det glæder turistformand Niels Pedersen sig over.

- Der er slet ingen tvivl om, at Ole har stor betydning for vor by og egn, og den positivitet han altid udstråler, vil vi gerne gengælde ved at udnævne ham til Verdensambassadør for vor by, siger turistformanden til Nibe Avis.

Ole Henriksen er opvokset i Nibe, men har siden 1970'erne boet i Los Angeles, hvor han også bor i dag.


Seneste nyt

fra Nordjylland