Øllegaard vinder igen

For anden dag i træk kørte Morten Øllegaard, Team Concordia, først over målstregen i De Jyske Pinseløb.

Med start og mål i Ikast skulle rytterne i dag ud på 137,6 flade km i Herning fordelt på fire store omgange af 26 km efterfulgt af fire små omgange af 6 km.

På trods af et styrt kom Morten Øllegaard først over målstregen.

- Igen i dag viste holdet, hvordan man som hold skal agere. Da Øllegaard styrter, ændrer vi taktikken, så vi, såfremt vi kommer samlet hjem, skal køre spurten for Philip Nielsen i stedet. Øllegaard får dog gang i benene igen, så derfor ændrer vi taktikken tilbage til det oprindelige, hvor Philip i stedet skal være ham, der sender Øllegaard afsted i spurten, og det lykkedes jo på bedste vis, siger sportschefen.

I går var Morten Øllegaard hurtigst på løbets førstedag i Silkeborg.

I morgen kører rytterne igen, denne gang i Hammel.


Seneste nyt

fra Nordjylland