Varmepriserne har været på himmelflugt i år, men det er langt fra slut med tårnhøje varmeregninger.

Fra 1. januar tager prisen på fjernvarme endnu et stort spring mange steder i Nordjylland.

Det gælder blandt andet i Støvring, Vrå, Frederikshavn og Dronninglund.

Enkelte steder vil nordjyderne opleve, at prisen pr. megawatt time bliver fordoblet over en nat.

Ny ordning kan udskyde betaling

At flere varmeværker igen må hæve priserne betragteligt, er dog ikke gået Christiansborgs næse forbi. Allerede i september vedtog et bredt flertal en inflationspakke, der blandt andet skal afhjælpe nye eksplossive varmeregninger fra nytår.

Derfor kan de nordjydere, der bliver ramt af store prischok på fjernvarmen 1. januar gøre brug af en ny infrysningsordning.

Den betyder, at man kan indfryse - altså udskyde - den del af varmeprisen, der steget siden 1. januar 2022. 

- Dem, der ikke kan betale deres varmeregning på anden måde, bør benytte indfrysningsordningen. Men kan man skrabe sammen til at betale nu, bør man gøre det. For indfrysningsordningen indebærer også nogle ekstra gebyrer til energiselskabet, siger Christian Sand, forbrugerpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk.

Ordningen kan desuden også bruges ved stigende gas- og el-priser.

Skubber regningen foran sig

Hvis man vil indefryse en del af varmeregningen, skal man nemlig betale et gebyr på to procent samt et ekstra gebyr, som energiselskabet selv fastsætter.

Indfrysningsordningen løber hele 2023, og den den af varmeregning, man har udskudt, skal så afdrages i 2024.

- Man skubber en regning foran sig, så man skal være bevidst om, at prisstigningen ikke forsvinder, men at den skal afdrages i årerne efter med renter og gebyrer, siger Christian Sand.

Nedenstående bygger på energiselskabernes prisvarsler. Den endelig stigning kan ændre sig inden årsskiftet.

Selv om Forbrugerrådet Tænk overordnet er positive over for ordningen, så har Christian Sand også et par bekymringer.

- Det er et problem, at det er energiselskaberne selv, der skal informere om ordningen til forbrugerne, for det er meget forskelligt, hvor god den kommunikation er. De små varmeværker har sandsynligvis ikke de samme midler til kommunikation, og det kan ramme forbrugerne skævt, siger Christian Sand.