Foto: Mie Mølbak / TV2 Nord

Pas på i forårssolen - tyndt ozonlag giver tårnhøjt UV-indeks

Det er blevet tid til at finde solcremen frem. Solens stråler er lige nu kraftigere end normalt på denne tid af året.

Du har måske allerede lagt mærke til, at næsen er blevet lidt rød af blot et par timer i forårssolen, eller at børnene kommer ind med ekstra røde kinder efter at have været ude at lege.

Der er lige nu - med et højt UV-indeks for årstiden - ekstra kraft i solens stråler.

Det skyldes et usædvanligt tyndt ozonlag i de arktiske egne. Også over Danmark er ozonlaget tyndere end normalt.

Find solcremen frem - og brug den

I den seneste uge har UV-indekset i Danmark ligget omkring fire, og det vil de kommende dage fortsat være højt.

Med udsigt til solrigt forårsvejr i weekenden og i begyndelsen af næste uge skal man være opmærksom på den øgede mængde UV-stråling. Hvis man ikke allerede har gjort det, er det blevet tid til finde solcremen frem - og bruge den.

Læs også Suldrup Skole og resten af Nordjylland sang for Dronningen

Fredag ventes UV-indekset at komme op på 4,4, og i weekenden vil det ligge omkring fire. Den skarpe forårssol giver således mere end blot røde kinder og en rød næse. Man kan ganske enkelt blive solskoldet.

Allerede ved et UV-indeks på tre eller derover anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig mod solens skadelige UV-stråler.

Hul i ozonlaget

Ozonlaget, der ligger i 20 til 30 kilometers højde og absorberer en stor del af solens UV-stråler, er lige nu relativt tyndt over Danmark. I disse dage er ozonlaget 15 til 20 procent tyndere over Danmark end normalt på denne tid af året. Dermed rammes vi af en øget stråling.

Danmark ligger i den sydlige del af et usædvanligt tyndt ozonlag over de arktiske egne, hvor der i løbet af vinteren er dannet et regulært hul i ozonlaget, og lige nu er der over dele af Arktis registreret 40 til 50 procent mindre ozon end normalt.

Det tynde ozonlag i Arktis betyder blandt andet, at man selv i det nordlige Skandinavien skal finde solcremen frem. Helt op til det nordlige Norge og Sverige ventes UV-indekset fredag at nå op til tre.

Rekordkulde bag tyndeste ozonlag i ni år

Udtyndingen af ozonlaget over Arktis er ifølge NASA et af de mest markante observeret, i de 40 år der er foretaget målinger af ozonlagets tykkelse.

Senest, det var tilsvarende tyndt, var i 2011, og så lave værdier i mængden af ozon ses i gennemsnit kun en gang hvert tiende år over Arktis.

Læs også Tørvejr så langt øjet rækker - måske resten af april

Forårets tynde ozonlag skyldes rekordkulde i stratosfæren over de arktiske egne i den forgangne vinter.

Stratosfæren er det lag i atmosfæren, der ligger mellem 10 og 40 kilometers højde, og det er netop i denne højde, man også finder ozonlaget.

Her blev der i den ekstreme kulde dannet en markant polarhvirvel, der blandet andet betød, at mindre mængder ozon fra lavere breddegrader kunne nå de arktiske egne, og så sørgede kulden også indirekte for nedbrydning af ozon.

Sjældne skyformationer

Resultatet kunne ses af mange danskere på juleferie i Norge og Sverige, da der på himlen over Skandinavien blev set nogle imponerende lysende skyformationer - de såkaldte perlemorskyer - som kan nedbryde store mængder ozon .

I dagene omkring nytåret blev der sat ny kulderekord i stratosfæren, da en radiosondeballon opsendt fra Keflavik på Island målte -95,7 grader i 25 kilometers højde.

Temperaturen i den nedre del af stratosfæren i de polare områder ligger om vinteren normalt omkring -70 grader og når sjældent under -85 grader.

De sjældne perlemorskyer havde dermed gode betingelser for at blive dannet. De dannes kun, hvis temperaturen i stratosfæren er usædvanligt kold og når ned omkring -80 grader.

Selv om perlemorskyerne ser flotte ud, er de ikke helt uskyldige. De dannes af iskrystaller bestående af vanddråber, salpetersyre, saltsyre og svovlsyre, og på overfladen af de små iskrystaller, som perlemorskyerne består af, omdannes klor og bromforbindelser ved lave temperaturer i stratosfæren til kemisk reaktive former, der kan nedbryde store mængder ozon, og de kan dermed, som det er set i denne vinter, være årsag til udtynding af ozonlaget.

UV-indekset vil stige frem mod Sankt Hans

Hullet i ozonlaget i Arktis ventes langsomt at forsvinde her i løbet af foråret.

Med stigende solhøjde vil UV-indekset dog fortsætte med at blive stadig højere frem mod sommersolhverv lige før Sankt Hans, hvor solindstrålingen kulminerer.

Her kan UV-indekset i Danmark nå op omkring seks.