Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Pirates storsejrede igen

Aalborg Pirates mødte for anden kamp i træk Gentofte, og det kastede en ny storsejr af sig til nordjyderne.

Aalborg Pirates hentede fredag aften holdets anden storsejr i træk i isligaen, og det gik igen udover ligaens nye hold Gentofte, som nordjyderne besejrede med 5-0.

Christian Nordentoft åbnede scoringen for piraterne i slutningen af første periode, og efter første pause tog Aalborgs kaptajn Bjarke Møller over. Møller nettede tog gange i midterperioden, som aalborgenserne vandt med 2-0.

Der var ikke meget bid i hjemmeholdet fra Gentofte, som måtte indkassere to scoringer mere i tredje periode. Mike Vaskivuo og Paul McIlveen sørgede for en Pirates-sejr på 5-0.

Dermed ligger Aalborg på ligaens ottendeplads - fem point over slutspilsstregen.