Politiet efterforsker elektronisk spor efter gerningsmand

Nordjyllands Politi forsøger at spore, hvilken telefon truslen mod Gl. Lindholm Skole blev indtelefoneret fra.

Der er endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med tirsdagens trussel mod Gl. Lindholm Skole i Nørresundby. Nordjyllands Politi forsøger at finde frem til gerningsmanden ved at spore opkaldet til 112, som kom tirsdag klokken 09.43.

Her modtog alarmcentralen et opkald fra en mand, som sagde, at "der kommer en og dræber elever på Gl. Lindholm", og ved at spore opkaldet kan politiet måske komme tættere på at finde gerningsmanden.

- Vi er i gang med en elektronisk efterforskning af opkaldet. Det er det, vi går efter i øjeblikket, siger politikommissær Henrik Staal fra Nordjyllands Politi, som leder efterforskningen.

Politiet arbejder fortsat ud fra teorien om, at manden bag truslen har relationer til skolen.


Seneste nyt

fra Nordjylland