Rallysporten er i krise

Sponsorerne holder sig i stigende grad væk, så flere kørere ikke har mulighed for at konkurrere på højeste plan.

For nylig besluttede arrangørerne af aflyse den sjette og sidste afdeling af DM-serien på Bornholm på grund af for få tilmeldinger.

- Sporten er i krise. Vi har nu nået et lavpunkt, hvor vi ikke tror på, det kan blive værre, fortæller promotor af DM-serien, Karl-Åge Jensen.

I denne sæson er der 15 færre kørere tilmeldt de danske mesterskaber i forhold til sidste år. Faldet af kørere skyldes, at mange sponsorer i løbet af de seneste år har trukket stikket eller skåret ned på de økonomiske håndsrækninger. Nu opfordrer Karl-Åge Jensen de økonomisk trængte rallykørere til at tænke alternativt, så de kan deltage ved DM.

- Vi skal generelt promovere sporten noget bedre, og dér tror jeg, at vi skal væk fra tankegangen om, at det er nok, at vi har sponsorreklamer på bilen. Hvis vi vil tiltrække sponsorerne, skal de have nogle oplevelser, hvor de for eksempel sidder med i bilen og oplever sporten indefra, siger Karl-Åge Jensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland