Reagerer på vennens sygdom: Støjberg har både skrevet bog og været på turné med Sussi og Leo
Den nordjyske politiker har et overraskende tæt forhold til kultparret.
Mange betragter kultparret Sussi og Leo som et umage makkerpar med den spraglede, guitarspillende Sussi og den afdæmpede, piberygende Leo.
Tilsætter man Inger Støjberg (DD) og gør duoen til en trio, kan det virke endnu mere forskelligt.
Men faktisk er folketingspolitikeren nære venner med det nordjyske par.
Det gør derfor indtryk, at Leo nu ligger for døden, som Sussi åbenhjertigt fortalte
TV2 Nord i hjemmet i Saltum i går.
- Hvis man skal beskrive en Sussi og Leo-koncert, så er det 'frikvarter fra livet.
Sådan siger partiformand og Sussi og Leos gode ven, Inger Støjberg til TV2 Nord, da hun bliver spurgt til, hvad parret fra Saltum har lært både politikeren, mennesket og med-nordjyden.
I 2004 var hun med parret på turné og skrev siden bogen 'Toner i livet' om musiker-ægteparret.
Se hele interviewet med Inger Støjberg og hendes forhold til Sussi og Leo hér.
Vennen har derfor et bud på, hvad der har gjort, at parret har holdt så tæt sammen, både professionelt og privat, i så mange år.
- Hvis der er én ting, man bare kan sige hele vejen igennem, så har de stået sammen om de problemer de måtte have haft, siger Inger Støjberg.
- Deres åbenhed og ærlighed overfor hinanden, og at de stort set er vokset op sammen. De har om nogen bakket hinanden op, også når det har været svært. For Sussi og Leo har også haft svære perioder i deres liv.
Da hun valgte at skrive bogen i starten af 00'erne, handlede det også om, at hun havde svært ved helt at få foden ind i Folketinget, som hun blev medlem af i 2001 - tre år efter udgav hun bogen.
Det krævede lidt overvindelse, afslører hun dog. Selvom hun er erklæret fan af duoen.
Se klip fra Sussis snak med TV2 Nord i går, hvor hun er afklaret med hvad vej det går for manden og partneren gennem 50 år, nederst.
Inger Støjberg forklarer også, hvorfor hun tror, parret er så tilgængelig, og hvorfor folk overøser dem med opmærksomhed og hilsener - selv i denne tid, hvor Leo kæmper med efterveerne af tarmslyng og nyreproblemer.
Et af de første møder under tilblivelsen af bogen
- En af de mest skæve oplevelser med, var hvor jeg skulle interviewe dem en torsdag. Se&Hør var lige kommet med en forside, hvor der bare var en kæmpe collage med store overskrifter om hvad der foregik inde i dobbeltsengen.
- Jeg tænkte det var helt forfærdeligt, at skulle derop. Så jeg lavede en masse svinkeærinder, sågar tog jeg ind til bageren i Saltum og hentede rundtstykker, for så tog det da fem minutter.
- Så listede jeg ind af døren, hvor Sussi sad og nynnede. Hun sad med en linial og en lommeregner og regnede ud hvad de spaltemilimeter ville have kostet i annoncer.
Hun bruger senest som eksempel Leos sygdomsforløb, som "om noget er meget privat," som partiformanden siger.
- Hvis folk vil høre 'Himmelhunden' eller 'Smoke on the Water', jamen så spiller de den to eller tre gange, siger Inger Støjberg med et smil.
Der er nemlig noget ydmyghed, der kendertegner parret, der aldrig har udgivet egen musik - kun covernumre.
- Sussi og Leo har altid sagt, de kunne underholde. Hvis man bider mærke i det, har de aldrig sagt de var verdens dygtigste musikere.
- Jeg tror, mange er gået til en Sussi og Leo koncert for at grine lidt af dem. Så skal man bare vide at efter en halv eller hel time, så griner man med dem.