Rebildfest flytter for at trække flere til

Den traditionsrige markering af USA's uafhængighedsdag den 4. juli i Rebild Bakker flytter dato næste år for at trække flere gæster til.

Den årlige Rebildfest på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli holder flyttedag næste år. Hvad der tidligere og i mange årtier var en folkefest for dansk-amerikanere og med enorm mediefokusering har mistet betydning for den bredere
befolkning.

Generalsekretær Finn Munk oplyser til Nordjyske Stiftstidende, at Rebildfesten i Rebild Bakker syd for Aalborg næste år holdes enten lørdag den 5. juli eller søndag den 6. juli. Fremover holdes festen i den weekend, der ligger tættest på den 4. juli.

- Bestyrelsen har taget konsekvensen af, at der ikke er nogen, der har fri på grund af den amerikanske uafhængighedsdag. Og vi vil selvfølgelig gerne have, at alle har mulighed for at være
med, siger Finn Munk.

Gennem de seneste år har deltagelsen i Rebildfesten været stærkt faldende.


Seneste nyt

fra Nordjylland