Fremgang inden for både kongresser og kultur. Det spejler sig i det regnskab, som Aalborg Kongres & Kultur Centers bestyrelsen tirsdag fik forelagt.
Regnskabet er uden sammenligning er det bedste, Aalborg Kongres & Kultur Center har præsenteret i sin 54-årige historie.
- Vi omsatte i 2006 for 113 millioner kroner i Aalborg Kongres & Kultur Center, og på bundlinjen betød det, at vi i dag har kunnet præsentere vores bestyrelse for et overskud på 2,3 millioner kroner i forhold til budgettet, siger direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, Ernst Trillingsgaard og fortsætter:
- Men det flotteste tal, vi har kunnet fremvise i dag, er, at vi er gået fra 1.058 arrangementer i 2005 til 1267 arrangementer i 2007. En fremgang på 20 procent.
I 2007 ser fremgangen inden for den lukrative erhvervsturisme ud til at fortsætte. Således har Aalborg Kongres & Kultur Center allerede ordrebøgerne fyldt med 41 større kongresser.