Januar har aldrig nogensinde været varmere siden målingernes start i 1873.

Måneden er simpelthen blevet 1,6 grader varmere og små 10 mm vådere sammenlignet med det, DMI tidligere har betegnet som normalt januarvejr.

Januar skriver således dansk vejrhistorie med en rekordhøj gennemsnitstemperatur på hele 5,5 grader. Og det kan også mærkes i Nordjylland.

Klimatolog Mikael Scharling fra DMI siger, at der i januar i Nordjylland ikke har været frost langs kysterne - hverken på Vestkysten eller Østkysten. Kun Skagen har lige snittet frysepunktet en enkelt gang.

- Det er helt usædvanligt, at der ikke har været frost langs kysterne i januar. Der har dog været seks nætter med frost inde i landet i Nordjylland. Men det har kun været ganske kortvarigt, og temperaturerne har ikke været så lave, som de plejer at være. Rekorden er fra den 5. januar, hvor vores målestation nord for Aalborg viste minus 2,8 grader, siger Mikael Scharling.

Danmark dækket af en dyne

Han forklarer den varme januar måned med, at der er ført meget varmt luft op over Danmark fra Sydvesteuropa, og luften har også været meget fugtigt, så Danmark har simpelthen været dækket af en dyne stort set hele måneden.

- Og sådan en dyne holder på temperaturerne specielt om natten. Så selv om der har været dage med frostvejr, har temperaturerne ikke været ret lave, siger Mikael Scharling.

I forhold til 1961-1990-klimanormalen er det blevet 1,6 grader varmere og 8 mm vådere, hvilket svarer til, at vi nu får over 10 procent mere nedbør.

- En temperaturstigning på 1,6 °C i løbet af to sammenhængende normalperioder må betegnes som en ret dramatisk ændring. Det er uden fortilfælde i den snart 150 år lange periode, som vi har beregnet klimanormaler for, forklarer Mikael Scharling og fortsætter:

- Stigningen på 8 mm i nedbøren syner måske ikke af så meget, men til gengæld tegner der sig et billede af, at normalnedbøren i Danmark er steget konstant gennem de sidste 150 år. Den nye klimanormal viser tydeligt, at klimaændringer er noget, der sker lige nu, og ikke først om 50 eller 100 år, siger Mikael Scharling.