Rengøring i licitation

Vesthimmerlands Kommune har besluttet at sende den kommunale rengøring i licitation.

Selvom ca. 100 rengøringsassistenter var mødt op til byrådsmøde torsdag eftermiddag i Aars, så ændrede det ikke ved, at byrådet sender den kommunale rengøring i udbud. De mange rengøringsassistenter var mødt op for at udtrykke deres utilfredshed med at planerne om licitation.

- Vi er utilfredse med at de vil spare på den måde, siger Birthe Langgaard, som er tillidsrepræsentant i den gamle Løgstør Kommune.

På byrådsmødet blev forslaget vedtaget med 15 stemmer for og 12 imod. SF, Socialdemokratiet og Borgerlisten stemte imod.

Samtidig blev den kommunale rengøring opfordret til at deltage i licitationsrunden.


Seneste nyt

fra Nordjylland