Restriktioner i Nordjylland: Sådan skal du forholde dig i de syv ramte kommuner

Restriktioner i Nordjylland: Sådan skal du forholde dig i de syv ramte kommuner

Pressemødet om de kommende restriktioner i Nordjylland er slut. Få overblikket over alle de nye regler, der gælder frem til 3. december.

Find de seneste opdateringer om coronasituationen i vores liveblog nederst i artiklen

Hvad ved vi?

De syv nordjyske kommuner Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland vil fra fredag 6. november og fire uger frem blive underlagt følgende restriktioner, der går langt videre end hvad der er tilfældet i resten af landet:

  • Regeringen vil lukke for al kollektiv transport .
     
  • Kommunegrænserne ud af de syv kommuner lukkes ned for at begrænse mængden af mennesker, der færdes på tværs af kommunerne.
     
  • Elever i 5. til 8. klasse skal fra mandag have fjernundervisning, oplyser statsministeren.
  • Alle kulturaktiviteter, eksempelvis museer, teatre, biografer og biblioteker lukker for adgang for offentligheden.

  • Alle idræts-, og fritids- og foreningsaktiviteter lukker ned. 

  • Fra lørdag skal serveringssteder, barer og restauranter lukke. Dog vil der være åbent for take-away.

  • Alle borgere i de berørte kommuner skal testes. 
     
  • Alle covid-tests foretaget i kommunerne fra og med nu skal genom-testes for at undersøge omfanget af muteret virus.
     
  • Der oprettes en task force som er dedikeret til situationen i de syv kommuner.
     
  • Vuggestuer, børnehaver og grundskoler forbliver åbne.
     
  • Offentlige og private arbejdspladser opfordres til at recucere deres aktivitet og arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre. Dette går ikke ud over velfæd såsom plejehjem og sygehuse.

DISSE 'KRITISKE FUNKTIONER' MÅ FORTSAT REJSE MELLEM KOMMUNERNE 

  • Ansatte i sundheds- og plejesektoren (undtaget kosmetisk behandling mv.), ældreplejen, børne- og undervisningssektoren.
  • Ansatte hos politiet, kriminalforsorgen, forsvarets myndigheder, beredskabet, kødkontrollen og på området for socialt udsatte. 
  • Medarbejdere til pelsning og aflivning af mink.
  • Ansatte, der opretholder nødvendige forsyningsvirksomheder, f.eks. fødevareforsyningen, dagligvaremarkedet, apotekervæsen, energi, vand, affaldshåndtering, tele- og IT-infrastruktur, finansielle infrastruktur mv.

Hvorfor indføres der restriktioner?

  • Alle mink i Danmark skal aflives, da en mutation af coronavirus fundet i mink har spredt sig til mindst 12 mennesker og udgør en sundhedsrisiko, da den muterede virus måske ikke vil reagere på en kommende vaccine.
  • Der er fundet en muteret version af coronavirus i enkelte borgere i de syv kommuner efter smitte fra mink.

  • En kommende vaccine kan i værste fald ifølge Statens Serum Institut (SSI) vise sig at have dårligere eller ingen effekt på den muterede version af coronavirus, og derfor er det afgørende for regeringen, at smitten med den muterede virus ikke breder sig.

SØREN BROSTRØM FRA SUNDHEDSSTYRELSEN HAR 3 OPFORDRINGER TIL NORDJYDERNE: 

1. Lyt til de landsdækkende myndigheder og  jeres lokale myndigheder
- Her kan I få rådgivning og vejledning.
 

2. Stå sammen og lad være med at kigge skævt til hinanden
For eksempel minkavlerne, som må se deres livsværk gå i grus. Virus er farveblindt - det er ikke deres skyld, virussen har sat sig i minkene.
 

3. Vær ikke bange
- Det er en bekymrende udvikling.og COVID-19 kan ramme hårdt, men den her særlige minkvariant giver ikke mere alvorlige sygdomme. Det er mere et spørgsmål om at bevare kontrollen med smitten i samfundet. Vi holder kritiske samfundsfunktioner åbne. Sygehusene vil være åbne - de har allerede opgraderet deres beredskab, hvis I får brug for at komme på sygehuset, siger Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Corona-situationen i Nordjylland lige nu:

Den seneste opgørelse over antallet af indlagte i Nordjylland med covid-19 viser at 26 patienter er indlagt. Det er det højeste antal indlagte i Nordjylland siden midten af april.

Der er den seneste uge blevet registreret 781 nye smittetilfælde i Nordjylland. Over halvdelen af disse er fundet hos borgere i Aalborg Kommune og her er børn og unge i skolealderen stærkt overrepræsenteret i sygdomsbilledet. Men Aalborg Kommune er altså ikke en af de kommuner, der bliver underlagt yderligere restriktioner.

Følg udviklingen i corona-situationen minut for minut herunder.

liveblog

Nordjyske nyheder - seneste nyt


Seneste nyt

fra Nordjylland